Krimi2. december 2020
75-årig mand fundet død i havn
Politiet har siden i nat ledt efter en 75-årig dement mand - nu er han fundet død

Privat
Natten til onsdag udsendte Sydjyllands Politi en besked på Twitter om, at de efterlyste en 75-årig dement mand fra Esbjerg, der havde været forsvundet siden sent tirsdag aften.
Politiet opfrodrede folk til at lede efter manden i skure, carporte og lignende. Men nu er han fundet død i Esbjerg Havn.
Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at der er sket noget mistænkeligt i forbindelse med dødsfallet.
Mandens pårørende er underrettet.