Krimi17. december 2024

Absurd sag: Falsk politiagent frihedsberøvede danske medarbejdere

En 43-årig mand tilbageholdt mandag eftermiddag to medarbejdere i en dansk virksomhed - han påstod, at han var politiagent

LÆS OGSÅ: "De dyre drenge"-deltager dømt: - Alt i livet har konsekvenser

En bizar sag udspillede sig mandag eftermiddag i en dansk virksomhed ved Faxe, da en 43-årig mand braste ind på deres kontor.

Her havde den 43-årige udgivet sig for at være politiagent, og havde derefter forhindret to tilstedeværende medarbejdere i at forlade kontoret - det lykkedes dog andre medarbejdere at alarmere politiet.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi rykkede ud til stede straks efter den bekymrende anmeldelse, og kunne anholde den mistænkte mand klokken 16.23.

Han havde forladt kontoret, men det lykkedes betjentene at finde ham i området.

Den 43-årige mand - som er fra lokalområdet i Faxe - blev herefter anholdt og taget med på stationen i Næstved, hvor han blev sigtet for frihedsberøvelse.

Her forklarede han derudover politiet, at han ville forhindre, at der blev solgt piller fra stedet, og at han derfor havde anholdt de to medarbejdere på kontoret.

Den 43-årige mand blev løsladt efter afhøring.

Sponsoreret indhold