Krimi5. oktober 2020
Advarer mod stikdåse: Kan slå ihjel
En stikdåse, som kunne købe på hjemmesiden AliExpres, har en fejl, sådan at den kan give dødeligt stød

Foto: Sikkerhedsstyrelsen
Hvis man har købt en stikdåse fra hjemmesiden AlibabaExpress, skal man ikke tage den i brug.
Det melder Sikkerhedsstyrelsen, som kan fortælle, at produktet har en alvorlig fejl, som i sidste ende kan ende med at tage livet af dets ejermand.
"Produktet har ingen jordforbindelse da beskyttelseslederen mangler. Hvis et tilsluttet apparat bærer en strøm på dets overflade, kan denne strøm ikke afledes grundende den manglende jording.
"Under visse omstændigheder, kan brugeren få et dødeligt elektrisk stød. Produktet overholder ikke lavspændingsdirektivets krav," skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Det er ikke længere muligt at købe produktet.