
Advokat om Henrik Sass Larsens bog: Den kommer ud!

LÆS OGSÅ: Vil have Henrik Sass Larsen i fængsel for sexdukke og billeder
Henrik Sass Larsens advokat er sikker på, at en meget omtalt bog om hans alvorlige kommende straffesag bliver udgivet.
For efter Politikens Forlag mandag aften besluttede at droppe Henrik Sass Larsens bog, er advokaten overbevist om, at den stadig bliver trykt.
Bogen indeholder angiveligt informationer, som den tidligere minister vurderer kan rense ham:
- Jeg er sikker på, den bog nok skal udkomme, siger advokat Peter Lundmark Jensen til B.T. tirsdag morgen.
Hans begrundelse over for mediet er, at "der er jo mange andre forlag", som altså kan være interesseret i bogen.
Peter Lundmark Jensen har dog endnu ikke talt med sin klient om det.
Alligevel forventer han, at svaret fortsat vil være det samme: at bogen ER på vej.
Det sagde Sass om bogen
Søndag udtalte Henrik Sass Larsen dette om den kommende bog:
- Jeg havde selv planlagt at offentliggøre hændelsesforløbet i forbindelse med en bog, jeg er ved at færdiggøre for dermed at give en hel og fuldstændig fremstilling af sagen.
- Jeg havde håbet og forventet at have længere tid hertil, men jeg vil nu bruge alle mine kræfter på at færdiggøre bogen, få fortalt min version af sagen og få renset mit navn.
