Krimi10 timer siden

Ældre mand død efter brand på plejehjem ved Hobro

Politiet arbejder med hypotese om, at branden kan være startet i forbindelse med rygning i sengen, lyder det.


En mand er død i forbindelse med en brand i Engparken i Rørbæk ved Hobro, skriver Nordjyllands Politi på det sociale med X.

Der har været brand i en lejlighed på et plejehjem, skriver politiet.

- Derudover er en person kørt til sygehuset til behandling for røgforgiftning, lyder det i opslaget på X.

Politiet har været ved branden siden 18.30 tirsdag aften. Brandvæsnet fik hurtigt styr på branden, og der er derfor ingen andre tilskadekomne i forbindelse med branden.

Politiet er ved at undersøge stedet, og der vil blive lavet brandtekniske undersøgelser i løbet af aftenen.

Der arbejdes ud fra en hypotese om, at branden kan være startet i forbindelse med rygning i sengen.

/ritzau

Sponsoreret indhold