Krimi24. marts 2025 (opd. I går)

Afslørende anklageskrift: Vil have Henrik Sass Larsen i fængsel for sexdukke og billeder

Ejede ifølge politiet en specialbygget barnedukke til at have sex med - og rådede over voldsomme mængder børnepornografiske billeder og videoer, som flere gange er blevet fundet i den kendte eksministers hjem
Henrik Sass Larsen afviser alle anklager, men politiet er overbevist om, at de har en stærk sag.
Henrik Sass Larsen afviser alle anklager, men politiet er overbevist om, at de har en stærk sag.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Her er tiltalen mod Henrik Sass Larsen

Ikke en, men hele to gange lykkedes det politiet at finde "seksuel materiale af personer under 18 år" i hjemmet hos Henrik Sass Larsen.

For efter 5. juli 2023 at have afsløret store mængder ulovligt materiale på to bærbare computere, et USB-stik, en iPad og en iPhone så fandt politiet igen 29. februar 2024 yderligere materiale.

Ifølge anklageskriftet, som SE og HØR har en kopi af, blev der ved den lejlighed fundet i alt tre billeder og 16 videoer med "seksuel materiale af personer under 18 år" på en iPhone og en bærbar computer.

Det er dog markant mindre end i 2023, hvor "6242 billeder og 2231 filmsekvenser, heraf 1750 billeder og 648 filmsekvenser i kategori 1, 4240 billeder og 1386 filmsekvenser i kategori 2, samt 252 billeder og 197 filmsekvenser i kategori 3," blev fundet.

Kategori 3 er den værste kategori inden for børnepornografi.

Også "en barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje, idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening", fandt politiet under den første ransagning 5. juli 2023.

Samlet er overtrædelserne af straffeloven så grove, at politiet nu vil have Henrik Sass Larsen idømt en fængselsstraf.

Hvor streng straffen skal være, fremgår dog ikke af anklageskriftet.

Henrik Sass Larsen afviser alle anklagerne.

Sponsoreret indhold