Krimi3. marts 2025

Ahmad fra "Sikringen" angreb personale med kniv: - Jeg er ikke farlig

Selv om Ahmad forsikrer, at han ikke er farlig, så har han en dyster fortid med knivangreb og gentagne overfald på personale
Ahmad mener ikke selv, at han er farlig. Han har dog en ubehagelig fortid med knivstik og voldsomme overfald.
Ahmad mener ikke selv, at han er farlig. Han har dog en ubehagelig fortid med knivstik og voldsomme overfald.
 Foto: Jesper Bonde Dannemand / DR

LÆS OGSÅ: Andreas fra "Sikringen" stak kvinde i missionshus: - Jeg rådner op

- Er du okay med at sidde her? Lyder det kækt fra Ahmad, som netop har sat sig over for journalist Anders Agger, hvor han er flankeret af flere ansatte på Danmarks mest sikre hospital "Sikringsafdelingen" i Slagelse.

De seneste uger har tv-seere landet over kunnet følge nogle af de farligste patienter, som er blevet dømt til anbringelse på den særligt sikrede afdeling, der bliver betragtet som værende flugtsikker.

Én af dem er lige netop Ahmad, som flere gange toner frem på skærmen i sit joggingtøj og med et fikseringsbælte rund om arme og ben.

- Jeg er ikke farlig. Jeg har ikke slået nogen, jeg har ikke truet nogen. Jeg har ikke været ubehagelig over for nogen, overhovedet ikke, lyder det fra Ahmad.

I den fire afsnit lange dokumentarserie hører seerne ikke noget om, hvorfor han er blevet placeret på Sikringen med et såkaldt farlighedsdekret.

Men ifølge flere domme er han langt fra så ufarlig, som den langhårede Ahmad får det til at lyde.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-03/DR-0838252_0.jpg
Ahmad bliver behandlet med evt, hvilket påvirker hans hukommelse, siger han. - Nogle gange tumler jeg med at sige tingene. Det er den ect, jeg får. Den gør, at jeg nogle gange glemmer noget og husker noget andet.
 Foto: Jesper Bonde Dannemand / DR

Stak pædagoger med kniv

- Jeg har nogle tanker, der siger, at jeg ikke burde være her. Jeg burde være der, hvor jeg kommer fra, lyder det fra Ahmad, som gerne vil hjem til Skejby for at være tæt på familien, i dokumentaren.

Tilbage i 2004 var dengang 17-årige Ahmad på sommerhustur til Thyholm, hvor han blev mandsopdækket af to pædagoger fra Døgninstitutionen Svanen i Hvidbjerg.

Her endte Ahmad ud af det blå med at gå til angreb på de to pædagoger med en kniv, som han i første omgang huggede i ryggen på den ene pædagog, mens den anden også blev ramt, beskrev Ritzau tilbage i 2004.

Pædagogerne lykkedes med at flygte ud af sommerhuset, inden den hårdt sårede pædagog dejsede om uden foran huset.

Til alt held lykkedes det den anden at ringe efter politiet, som ankom til stedet og kunne anholde 17-åriger Ahmad.

Årsagen til det voldsomme overfald er uklart, men Ahmad endte med at blive dømt i sagen, selv om retten endte med at vurdere, at han ikke kunne straffes, fordi han var sindssyg i gerningsøjeblikket, skriver Ekstra Bladet.

Her blev han samtidig dømt for et overfald på en kriminalbetjent, som skulle ledsage ham fra det ene fængsel til et andet, og for et røveri mod et postkontor i København.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-03/DR-0837798.jpg
Det er tilsyneladende ikke kun for syns skyld, at personalet på Sikringen ikke tager nogen chancer med Ahmad.
 Foto: Jesper Bonde Dannemand / DR

Slag og skaller på Sikringen

Det er ikke kun gamle sager, som forfølger Ahmad, når han fortsat bliver vurderet til at skulle være anbragt på landets mest sikre hospital.

I 2017 overfaldt han ifølge Ekstra Bladet en medpatient på Sikringen, hvilket også gik ud over personalet på stedet, da de ville stoppe overfaldet.

De blev tildelt flere slag og skaller af Ahmad, som angiveligt skete på baggrund af psykotiske symptomer.

I juni 2020 gjorde han modstand mod fire ansatte, som fik nikket skaller, da de ville forsøge at bæltefiksere ham, skriver formiddagsavisen.

Han overfaldt ligeledes personale på stedet i både 2023 og i 2024, skriver Ekstra Bladet.

I DR-dokumentarserien fortæller Ahmad, at han bare gerne vil hjem i nærheden af familien i Skejby ved Aarhus.

- Jeg har været her i over 15 år, Anders. Det må være nok, slår han fast, mens han kæmper med at finde ordene.

Sponsoreret indhold