Krimi11 timer siden

Alvorligt uheld midt i morgentrafikken: Giver kæmpe kø

Der er i forvejen vejarbejde på den strækning, hvor uheldet er sket, og det giver stor kø på motorvejen tirsdag morgen.

Tirsdag morgen er der sket et sammenstød mellem en lastbil og en personbil på E45 Østjyske motorvej ved Vejle.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til SE og HØR.

- Det er et trafikknudepunkt, og det er lige midt i morgentrafikken, så det giver en hel del kø, lyder det fra vagtchef Torben Wind ved Sydøstjyllands Politi til SE og HØR.

- Der er vejarbejde derude i forvejen, så der er ikke ret meget plads til, at bilerne kan køre forbi, siger han.

Ulykken er sket på strækningen mellem Hornstrup og Hedensted.

- Vi er stadig igang med at rydde op, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Der er kun sket overfladiske skader og skrammer med chaufføren af personbilen, lyder meldingen fra politiet.

Man skal forvente en forlænget rejsetid på mellem en halv time og trekvarter ifølge Torben Wind.

Politiet fik anmeldelsen om uheldet klokken 08:16.

Sponsoreret indhold