Krimi30. november 2023

Alvorligt uheld: Ung cyklist påkørt af personbil

Kvinden er fløjet med helikopter til Skejby Sygehus, og hun har pådraget sig alvorlige skader, oplyser politiet

Torsdag eftermiddag er en yngre kvindelig cyklist blevet påkørt af en personbil på Århusvej vest for Tirstrup.

Det oplyser Østjyllands Politi til B.T.

Kvinden er fløjet med helikopter til Skejby Sygehus, og hun har pådraget sig alvorlige skader.

I forbindelse med ulykken har politiet afspærret Århusvej, hvor der i øjeblikket foretages undersøgelser i samarbejde med en bilinspektør.

Bilister, der skal køre på strækningen, opfordres derfor til at søge alternative ruter.

- Vi forventer at være færdige med undersøgelserne indenfor den næste time, fortæller Anders Kragh Madsen, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, til mediet.

Kvindens pårørende er underrettet.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold