Amira Smajic skal i retten fredag: - Jeg ved ikke, om hun kommer

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk
LÆS OGSÅ: Amira Smajic for retten i ny sag: Går efter fængselsstraf
Fredag 23. august skal muldvarpen i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", Amira Smajic, for retten i en endnu ikke omtalt retssag fra Herning, hvor anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf.
Men Amira Smajics forsvarsadvokat i sagen, Berit Holmstrøm, oplyser til SE og HØR, at hun slet ikke er sikker på, om muldvarpen i TV 2-dokumentaren overhovedet dukker op i Herning på fredag.
- Jeg ved ikke, om hun (Amira Smajic, red.) kommer til retsmødet på fredag.
- Vi har ikke talt sammen i et stykke tid, fortæller Berit Holmstrøm til SE og HØR.

Amira Smajic er sammen med en frisør fra Herning anklaget for dokumentfalsk og for at have løjet over for en retsassessor.
Sagen omhandler en falsk ansættelseskontrakt dateret i maj 2019.
Kontrakten blev fremsendt til Retten i Herning med henblik på at få et selskab, hvor frisøren var direktør, erklæret konkurs.
Kontrakten blev indgået mellem selskabet og en person, der i sagen bliver beskrevet som K.
Men ifølge sagens anklageskrift havde K aldrig været ansat.
Det fremgik af konkursbegæringen, at K i kraft af sin ansættelse havde feriepenge til gode i selskabet, et beløb på 124.850 kroner.
Berit Holmstrøm har tidligere oplyst til Ritzau, at Amira Smajic nægter sig skyldig i sagen.
Retsmødet i Herning finder sted 23. august.
Du kan læse mere om sagen lige her.