Anden dag i Mia-sagen: Det fik vi svar på
Anden dag i retssagen mod Mia Skadhauge Stevns formodede morder stod på en særdeles detaljeret forklaring om parteringen og bortskaffelsen af den 22-årige kvinde.
Retssalen var igen proppet til bristepunktet - både med pårørende, der måtte lægge ørere til de makabre detaljer, og nysgerrige sjæle.
Døde i bilen
Den 37-årige mand, der igen i Retten i Aalborg var iført et par mørke Fjällräven bukser og en mørkeblå T-shirt", forklarede torsdag i retten, at den 22-årige pige afgiv ved døden i bilen fra skovområdet i Hammer Bakke. Efter hans bedste overbevisning var den unge kvinde blevet kvæstet i et fald i skoven, da de to var på vej ind for at have sex.
Her kom Mia slemt til skade, og tiltalte var nødt til at hjælpe hende over mod bilen, for at han kunne køre hende hen til noget hjælp, forklarede han på retssagens anden dag.
- Det var en bil på pagegøjeplader, så der var ikke pladser på bagsædet – næsten som en stationcar, forklarede han.
Han lagde hende på et stort hundetæppe i bagagerummet og lagde et mindre hundetæppe over hende. De kørte ifølge den tiltalte ud ad vejen og de små lyde, som han ellers kontinuerligt ifølge sin egen forklaring, havde fået fra Mia, stoppede brat.
- Der kan jeg ikke rigtig komme i kontakt med hende på den måde længere, forklarede han i retten, mens hans stemme bævrede.
Han mærkede efter hendes puls, mens han kørte, men til sidst kunne han slet ikke mærke pulsen længere. Han ville have kørt til sygehuset, men vælger alligevel at vende snuden på bilen den modsatte vej - mod hjemmet i Flauenskjold.
På anklagerens spørgsmål, om hvorfor han dog ikke ringede 112, svarede han, at han mente, han selv kunne gøre det hurtigere.
– Hvorfor skynder du dig ikke at køre mod sygehuset? Du havde en livløs kvinde i baggagerummet.
– Jeg gik fuldstændig i sort.
Brystplastre og hårelastik
Anklageren fortalte onsdag, at der i skoven i Hammer Bakke - udover et par nøgler - også blev fundet en hårelastik og et par brystplastre.
Begge ting blev fundet længere væk, end hvor den tiltalte har forklaret, at de to skulle have rumsteret rundt.
Tiltalte fortalte i retten, at han ikke så hendes brystplastre og ikke ved, hvordan de var havnet der. Hans gæt var, at de var faldet af, da den unge kvinde faldt i skoven.
– Jeg har ikke set nogle brystplastre. Hun havde sin top på hele tiden.
Også hårelastikken havde den 37-årige mand problemer med at forklare. Han havde ikke set den unge kvinde have håret sat op eller set den på hendes håndled.
– Forsøger Mia at løbe fra dig derude?, spurgte anklager Mette Bendix.
– Nej.
– Har du fat i Mia, så hun taber sin hårelestik?
– Nej, og jeg er ret sikker på, at hun aldrig har haft den hårelastik på.
– Har du hevet brystplastrene af Mia derude?
– Nej, jeg har ikke set nogle brystplastre.
Han nægtede i retten også at have været der, hvor både elastikken og brystplastrene blev fundet.
I huset
Allerede på turen fra Hammer Bakke til huset begynder den tiltalte at have tanker om, at han bliver nødt til at skjule liget.
– Jeg ved jo, jeg ikke har gjort noget. Jeg ved, jeg kun har fået det håndjob. Men jeg tænker, hvad kan nogen dog få ud af det, sagde han og fortalte, at han var bange for at få skylden for noget.
Tilbage i huset i den lille nordjyske by bærer han Mia ind i soveværelset, han har ifølge sin egen forklaring et lille håb om, at hun er i live.
Han skynder sig ikke på hospitalet, fordi han har læst en artikel, om at responstiden til en lille by som hans, var meget lav.
I retten forklarede han nøgternt, hvordan soveværelset netop var blevet istandsat og der var kommet ny seng, så han vælger, da de ankommer til hjemmet at lægge Mia der. Han ligger hende i den side af sengen, "som han aldrig selv har taget i brug", forklarede han.
Han fortalte, at der løb noget slim ud af mundvigene, der var både noget gennemsigtigt, noget gult og noget blod.
Nu er han overbevist, om at hun er død.
Tiltalte fortalte at han efterfølgende satte sig ind i sofaen og græd. Da han havde gjort det i et stykke tid, så begyndte han at tænke på, at han "måtte gemme liget", han måtte "grave det ned".
Parteringen
Tiltalte forklarede, at han indledningsvist besluttede at grave liget af den unge kvinde ned i skoven, men da han kiggede udenfor var der "frost på pytterne". Han vurderede derfor, at det blev for svært at grave et hul der var stort nok.
– Jeg kunne ikke grave så stort et hul. Jeg ville grave mindre huller, som jeg så kunne putte hende i.
Inden han begynder parteringen, har han taget alt tøjet af hende også hendes smykker.
Den dengang 36-årige mand gør sig flere forberedelser. Mens liget ligger i huset, tog han ud og handlede ind i Jem og Fix.
Anklageren spurgte, om han skaffede sig sådan af med liget, fordi det havde flere skader, end han ville være ved, det afviste han i retten.
I retten fortalte han også, at han kører til Jem og Fix i Dronninglund. På vejen stoppede han ved en genbrugsstation.
Han havde to sække med affald, som ikke havde noget med sagen at gøre, og så Mias smykker. Han tog også nogle knækkede fliser med.
I byggevarebutikken købte han afløbsrens og kaustisk soda. Han købte også malerdragter, handsker og spande.
Han kørte også i Meny. Her køber han en pizza, en energidrik og en drikkeskyr.
Hjemme i værkstedet foretog han parteringen. I retten forklarede han i detaljer, hvordan han delte liget. Ifølge anklageskriftet blev der fundet ikke under 231 ligdele i skoven efterfølgende.
Han placerer ligdelene i spande nogle af dem med kaustisk soda. Han brugte en kniv, en saks og en elektrisk barionetsav.
Bortskaffelsen
Den dengang 36-årige mand brugte flere dage på at partere liget, hvor han i mellemtiden tog på arbejde. Spandene med ligdelen kørte han ud til en Dronninglund Storskov.
Han kørte ad flere omgange, fordi han ikke kunne have det hele i bilen. I bilen havde han også en pandelampe og en skovl.
Han kørte til et sted, der lå lidt på en bakke. Nogle af spandene spredte han i skovbunden, fordi han ifølge sin egen forklaring ikke kunne grave særlig dybt. Mens han lægger andre dele i et hul.
Han kører tilbage og gør det hele igen
Ifølge anklagemyndigheden blev der fundet to grave med ligdele.
Anklageren spurgte, om han har gemt ligdele andre steder, da nogle dele aldrig er blevet fundet. Det afviste han.
Tiltalte kørte en tredje gang ud i skoven. Denne gang havde han Mias tøj, lagenet hun lå på og sit eget tøj med. Han brændte de forskellige ting af på bålet. Dagen efter kommer han i tanke, om at den 22-årige sygeplejerskestuderende også havde ligget op af en hovedpude, så den smider han i en affaldsspand.
Forhold til kvinder
Anklageren cirklede torsdag også om temaet med tiltaltes forhold til kvinder. Hun ville høre, hvordan han generelt havde det med kvinder.
Den 37-årige forklarede, at han havde det "fint med kvinder" og havde mange "kvindelige kunder på sit arbejde".
Han fortalte, at det var længe siden han havde haft en kæreste, men at det ikke generede ham.
– Jeg savnede ikke en kæreste, sagde han til forsvareren og sagde, at han havde et fyldestgørende liv. Han havde familie og venner.
– Jeg jokede ofte med min bedste ven, når han spurgte, om der ikke var en Fru X (red. efternavn udeladt) i mit liv, så svarede jeg altid: "Det kommer der ikke så længe Pornhub eksisterer".
I retten kom det også frem, at tiltalte dagen forinden Mia blev dræbt foretog en række søgninger på porno fra sin Google-konto.
Her søgte han blandt andet på ordet "teen", ligesom han besøgte en side der hed noget med "drunk and sha"
Anklageren gennemgik også nogle søgninger, der var foretaget fra hans Google–konto. Hun læste en række søgninger på porno op fra den 5. feburar. Hun hæftede sig ved, at der bliver søgt på "teen".
Han besøgte også en side, der hed noget der hed "drunk og shameless" altså – "fulde og skamløse".
Var det frækt med teenagere?, spørger anklageren.
– Det var lige, hvad der var temaet den aften, svarede han.
Bistandsadvokaten for Mias forældre sagde i retten, at de havde et erstatningskrav på 327.000 kroner. Det skal dække godtgørelse og dække begravelsesomkostninger. Det blev ikke bestridt af forsvareren og hans klient.
Sagen fortsætter fredag, hvor der vil bliver ført vidner. Det er vidner der har været i kontakt med Mia i byen om natten, den veninde hun var i byen med, hendes kæreste og en hundefører.
Der forventes afsagt dom i slutningen af juni.