Krimi27. august 2021

Anders Breiviks sag skal for retten: Bliver han løsladt?

Retten skal nu tage stilling til om den norske massemorder skal prøveløslades
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191231-123200-3_8mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Den terrordømte massemorder Anders Behring Breivik har siddet fængslet siden august 2012.

Han blev idømt 21 års forvaring med en minimum afsoningstid på 10 år for det bestialske angreb 22. juli 2011 på øen Utøya.

Mindstetiden udlød 5. juni i år, og Anders Breivik vil nu løslades, det har statsadvokaten i Oslo dog modsagt sig, og derfor bliver sagen nu behandlet i retten.

Det skriver det norske medie VG.

- Anklagemyndigheden har nu vurderet, at de ikke samtykker til prøveløsladelse og mener, at vilkårerne for at holde ham i en lukket anstalt fortsat er til stede. Breivik ønsker at arguementere så godt som muligt for sin prøveløsladelse, siger forsvarer Øystein Storrvik til VG.

Kriminalforsorgen har af sikkerhed anmodet om, at de retslige forhandlinger bliver afholdt i Telemark Fængsel.

Modsat går forsvareren efter, at sagen skal behandles i retten.

77 mennesker mistede livet efter terrorangrebene mod regeringskvarteret og AUFs sommerlejr på øen Utøya.

Retssagen er endnu ikke blevet berammet, men forsvareren tror, at sagen kommer for efter nytår.

Anklagemyndigehden har foreslået, at der skal afsættes tre dage til sagen.

Breivik afsoner på såkaldt særlig høj sikkerhed. Praktisk talt har han siddet isoleret siden august 2012, da straffesagen mod ham var færdigbehandlet.

I sommeren 2015 stævnede Breivik staten for brud på menneskerettighederne blandt andet på grund af langvarig isolation. Han fik delvist medhold i Oslo Tingret, mens landsretten frikendte staten. Højesteret afslog dog at behandle anken.

Massemorderen skiftede i 2017 navn til Fjotolf Hansen.

Sponsoreret indhold