Krimi7 timer siden

Andreas fra "Sikringen" stak kvinde i missionshus: - Jeg rådner op

I DR-dokumentaren "Sikringen" fortæller Andreas, at han føler sig fejlplaceret. Han har dog en usædvanlig mørk fortid bag sig
Andreas udtrykte i tredje afsnit DR-programmet "Sikringen", at han er placeret det forkerte sted. Han er anbragt på Sikringsafdelingen i Slagelse, som har plads til 40 af landets farligste kriminelle, som er blevet erklæret sindssyge i gerningsøjeblikk
Andreas udtrykte i tredje afsnit DR-programmet "Sikringen", at han er placeret det forkerte sted. Han er anbragt på Sikringsafdelingen i Slagelse, som har plads til 40 af landets farligste kriminelle, som er blevet erklæret sindssyge i gerningsøjeblikket.
 Foto: DR

LÆS OGSÅ: Elvira Pitzners ekskæreste Marc Skovsbøg i kokain-problemer

Voldtægtsforsøg, frihedsberøvelse og et blodigt drabsforsøg.

I sidste uges afsnit af DR-dokumentarserien "Sikringen" er 43-årige Andreas én af hovedpersonerne, når journalist Anders Agger besøger landets mest topsikrede psykiatriske hospital i Slagelse.

I daglig tale hedder stedet blot Sikringen, og ifølge Andreas - som er diagnosticeret med autisme - er han totalt fejlplaceret.

- Jeg sidder og rådner op, fortæller han journalisten igennem den glasrude, som han er blevet placeret bag.

Når Andreas skal bevæge sig rundt på Sikringsafdelingen i Slagelse, foregår det med mindst tre ansatte på stedet, som sørger for at holde den 43-åriges arme fikseret.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-28/DR-0838234.jpg
Når Andreas skal bevæge sig ud af cellen på "Sikringen", sker det skarpt forfulgt af flere ansatte på stedet. Det har han blandt andet også udtryk frustration over.
 Foto: DR

- Det har intet med behandling at gøre, fortæller Andreas, som har et brændende ønske om at blive lukket ud fra det særligt sikrede hospital i Slagelse, i programmet.

Stak kvinde 17 gange: Var forelsket

Årsagen til anbringelsen skal findes tilbage i august 2015, hvor dengang 33-årige Andreas gik ind i Indre Missions Hus på Vølundsvej i Åbyhøj ved Aarhus.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-28/DR-0838233.jpg
De ansatte har mulighed for at kigge ind til patienterne, som personer anbragt på "Sikringen" bliver kaldt, i denne lille glasluge.
 Foto: DR

Her gik han målrettet op på husets 2. sal, hvor en gruppe kvinder havde taget plads i et lokale i forbindelse med en bibeltime. Andreas havde dog andre planer.

- Han kom op ad trappen og gik direkte ud i køkkenet og hentede en brødkniv. Han greb fat i hende bagfra og begyndte at stikke hende.

Offeret var en 27-årig kvinde, som den nu 43-årige angiveligt var forelsket i og som han havde stalket i en længere periode, beskrev Ekstra Bladet, som dækkede sagen i 2016, da den kom for retten.

- Hun kæmpede for at slippe væk fra ham, så hun kravlede ind under sofabordet. Vi prøvede at stoppe ham, men han angreb hende igen, forklarede et øjenvidne dengang ifølge BT.

I maj 2016 blev Andreas idømt en anbringelsesdom på ubestemt tid for det voldsomme drabsforsøg, som kvinden mirakuløst overlevede, selv om hun blev ramt af hele 17 knivstik i ansigtet, på halsen og kroppen.

I teenagealderen blev han derudover også dømt for at have begået et voldtægtsforsøg og en frihedsberøvelse.

Sponsoreret indhold