Krimi11. maj 2020

Angrebet af haj: 26-årig surfer dræbt

26-årige Ben Kelly mistede lørdag livet, da han blev angrebet af en haj i det nordlige Californien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-05-11_kl._10.14.34.png
 Foto: Privat/Instagram

For første gang i 16 år har en haj dræbt en person i det den nordlige del af Californien.

Klokken 13.30 lørdag formiddag surfede 26-årige Ben Kelly rund knap 100 meter fra kysten på Manresa State Beach nær Santa Cruz.

Men her blev han angrebet af en haj.

Det fortæller myndighederne i en pressemeddelelse lørdag.

Den unge mand fik efterfølgende kæmpet sig på på stranden, men da redningsfolket ankom til stranden, stod det klart, at hans liv ikke stod til at redde.

Det var angiveligt en meget alvorlig skade på benet, der endte med at koste den unge mand livet.

For Ben Kelly var surfing livet. Han var kendt i lokalområdet og i surferverdenen, hvor han solgte surfboards.

Han havde på Instagram mere end 8000 følgere.

Der blev senest registreret et hajangreb i den nordlige del af Californien i august 2004.

Her mistede en 50-årig dykker livet, da en hvidhaj gik til angreb.

Det er endnu uvist, hvilken haj der endte med at koste Ben Kelly livet.

Sponsoreret indhold