Krimi9. februar 2022

To anholdt i Mia-sagen: Her er bilen fundet

En bil der formentlig er identisk med den, Mia satte sig ind i søndag morgen er fundet på en adresse i Nordjylland

Politiet har onsdag eftermiddag anholdt to mænd på 36 år, der er anholdt og sigtet for drab på 22-årige Mia Skadhauge Stevn, der forsvandt søndag morgen efter en bytur.

Der arbejdes i øjeblikket på to adresser i henholdsvis Østervrå og Flauenskjold.

På en af de to adresser har politiet fundet en bil, der formentlig er identisk med den, som Mia satte sig ind i søndag morgen.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

De to mænd er i skrivende stund ved at blive afhørt af politiet.

Den 22-årige kvinde er endnu ikke fundet.

Sponsoreret indhold