Krimi10. juli 2024 (opd. 5. september 2024)

Anklager i Hanne With-sagen: Han var i blodrus

Søren Harbo er ikke i tvivl, om at det var den 54-årige slagter der på brutal vis for 30 år siden, tog livet af den 23-årige sexarbejder Hanne With
Hanne With blev dræbt nytårsnat 1989/90 i sin lejlighed i Fensmarksgade. Dna-spor ført til anholdelse af en 53-årig mand som den 7. februar 2024 blev en fremstillet i grundlovsforhør sigtet for drabet på den 23-årige kvinde.
Hanne With blev dræbt nytårsnat 1989/90 i sin lejlighed i Fensmarksgade. Dna-spor ført til anholdelse af en 53-årig mand som den 7. februar 2024 blev en fremstillet i grundlovsforhør sigtet for drabet på den 23-årige kvinde.
 Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix

I 34 år har drabet på den 23-årige Hanne With været uopklaret.

Men specialanklager Søren Harbo er sikker på, at gerningsmanden er den 54-årige mand, som onsdag sidder tiltalt i Københavns Byret.

- Der er ikke nogen tvivl om, at han er gerningsmanden, siger anklageren.

Et fodaftryk og DNA kobler den tiltalte til Hanne Withs lejlighed i Fensmarksgade på Nørrebro i København. Den 54-årige har dog fortalt i retten, at han ikke husker at have været i lejligheden den nytårsnat i 1990.

Derfor nægter han sig skyldig.

Men den forklaring giver Søren Harbo ikke meget for, da han onsdag i sin procedure argumenterer for, at den 54-årige skal dømmes for drab.

- Min konklusion er, at jeg tror ikke på, at han taler sandt, siger anklageren.

Han mener, at den 54-årige husker aftenen godt.
- Jeg tror, at det er, fordi han husker, at han slog Hanne With ihjel. Det glemmer han ikke.

- Han kan ikke få sig selv til at afsløre den grusomme hemmelighed, siger anklageren.

Ifølge Søren Harbo bør drabet straffes med mindst 12 års fængsel.

Men straffen skal være mindre, fordi manden i 1990'erne blev dømt i flere sager - blandt andet om røveri. Derfor skal retten se på, hvordan straffen var blevet udmålt, hvis der var set på sagerne samlet.

Ifølge anklageren ville alle sagerne - inklusive drabet give 13 år og seks måneders fængsel. Men da han allerede har afsonet i de tidligere sager, går anklageren efter en straf på mindst 11 år og to måneders fængsel.

Søren Harbo kommer nu ind på, hvad han mener, at den tiltalte skal have af staf. Ifølge ham skal staffen lyde på 12 års fængsel.

- Der er tale om en blodrus begået mod en kvinde i hendes eget hjem. Det var en kvinde, der grundet hendes misbrug var nødt til at være sexarbejder, sagde han.

Sponsoreret indhold