Anklager kræver FCK-stjernen Rodrigo Huescas udvist: Nu er der nye detaljer

LÆS OGSÅ: Nye oplysninger om Rodrigo Huescas' vanvidstur: Møgdyr BMW beslaglagt
FCK-spilleren Rodrigo Huescas blev snuppet på fersk gerning, da han med høj fart bragede igennem indre København i sin leasede BMW.
Nu fortæller anklagemyndigheden ved Københavns Politi, at man kræver fodboldstjernen udvist fra Danmark i ikke mindre fire år for vanvidskørsel. Det oplyser politiet til mediet Bold.dk.
SE og HØR har spurgt FCK, hvordan man forholder sig til, at Huescas nu står overfor ikke at måtte opholde sig i Danmark i flere år. Det har klubben ikke ønsket at kommentere på.
Problemerne er dermed vokset endnu en gang for FCK-backen.
SE og HØR har tidligere kunne fortælle, at anklagemyndigheden ville have Huescas smidt ud af landet, efter han er blevet tiltalt for vanvidskørsel.
Den 21-årige mexicanske FCK-stjerne kørte ifølge politiet hele 111 kilometer i timen på Kalvebrod Brygge i København, hvor den tilladte hastighed er 50 kilometer i timen. Det fremgår af anklageskriftet.
Når hastigheden overstiger 100 procent, bliver det takseret som vanvidskørsel, hvilket normalvis straffes med 20 dages ubetinget fængsel - og som nu også kan koste fodboldstjernen en udvisning af Danmark.
SE og HØR har tidligere rækket du til FCK for en kommentar. Det har de ikke ønsket at komme med.
Tidligere har Rodrigo Huescas udtalt:
- Jeg har dummet mig helt ubeskriveligt, og jeg undskylder for at have udvist så dårlig dømmekraft. Jeg har ikke levet op til mit ansvar som rollemodel, og jeg accepterer naturligvis konsekvenserne.
Hos direktionen har man ligeledes røde ører grundet Huescas tunge speederfod.
- Det er uacceptabelt, at man ikke overholder lovgivningen og samtidig udsætter andre for fare med sine handlinger, udtalte sportsdirektør Sune Smith-Nielsen på klubbens hjemmeside.
Fik beslaglagt møgdyr BMW
Rodrigo Huescas kom ifølge politiet kørende med 111 kilometer i timen 25. januar klokken lidt i 5 om morgenen.
Her kom mexicaneren kørende i en svinedyr og leaset BMW 4-serie M440i Gran Coupé xDerive Steptronic.
Men den hurtige spiller måtte samtidig sige farvel til sin hurtige bil, da Københavns Politi beslaglagde bilen i forbindelse med færdselsstoppet.
Rodrigo Huescas er tiltalt efter straffelovens paragraf 118, som han risikerer at få 20 dages ubetinget fængsel for - den dyre BMW står ligeledes til at blive konfiskeret, hvis han bliver dømt.
Ender Huescas med at blive udvist skal FC København på udkig efter en ny højreback - han skiftede i sommer fra mexicanske Cruz Azul til den danske superliga.
Retssagen mod Rodigo Huescas er berammet til at blive behandlet ved Københavns Byret 28. april.