Anna fundet livløs på toiletgulv: Kæresten påstår hun døde i sexleg
Politiet i Schweiz efterforsker nu en 22-årig kvindes død, efter hun blev fundet livløs på badeværelset på et firestjernet hotel.
Anna Florence Reeds lig blev fundet tirsdag på Hotel La Palma Au Lac i Muralto.
Hendes 29-årige tyske kæreste er blevet anholdt - mistænkt for drabet.
Han har dog angiveligt fortalt politiet, at Anna døde som følge af en sexleg, der gik galt.
Det skriver The Telegraph.
Lokale medier skriver, at en obduktion har vist, at hun døde af kvælning eller iltmangel, og at hun havde små snitsår på krop og hals.
Artiklen fortsætter under billedet...
Anna poserer sammen med den nu anholdte kæreste for sidste gang foran kameraet (Foto: Privat)
Men kun få timer inden hendes livløse krop blev fundet på badeværelsesgulvet, tog parret et smilende billede sammen på hotellets terrasse.
Det skriver The Sun.
Den samme dag havde de to angiveligt været ude og shoppe, hvor kæresten betalte kontant for to dyre kjoler.
Smilende, sidste billede
Ifølge den lokale presse skændtes parret så højt på deres værelse, at nattevagten bankede på hos dem omkring klokken 3 om natten.
- Andre gæster klagede, og nattevagten var nødt til at gå op og berolige dem, fortæller en ansat på hotellet.
Artiklen fortsætter under billederne...
Kæresten fortalte angiveligt poltiet, at hun døde i en sexleg. (Foto: Privat)
Parret boede på et firestjernet hotel i Schweiz (Foto: Privat)
Ved omkring 6.30-tiden kom den nu anholdte mand ned i receptionen. Han virkede angiveligt 'ophidset', og fortalte at kæresten havde 'et problem med helbredet'.
Få minutter senere ankom en ambulance til hotellet. Og lægerne fandt den unge kvinde livløs på gulvet.
- De forsøgte at genoplive hende, men hun reagerede ikke. Hun var allerede død.
Familien hørte om Annas død onsdag morgen.
- Det er helt forfærdeligt. Anna var sådan en fantastisk pige, så smuk, siger en nabo til The Sun.