Krimi14 timer siden

Anne Marie Hochhalter blev hårdt såret under Columbine-massakren i 1999: Nu er hun død

En 43-årig kvinde, der blev hårdt såret under den såkaldte Columbine-massakre i 1999, er død – som følge af komplikationer af de voldsomme skader, hun pådrog sig i skoleskyderiet
Anne Marie Hochhalter var 17 år gammel og elev på Columbine High School i Columbine, Colorado, da hendes liv for altid blev forandret 20. april 1999.
Anne Marie Hochhalter var 17 år gammel og elev på Columbine High School i Columbine, Colorado, da hendes liv for altid blev forandret 20. april 1999.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Dylan Klebold og Eric Harris’ plan slog fejl: Endnu flere skulle dø

For 25 år siden overlevede hun med nød og næppe, da hendes to skolekammerater gik amok og skød og dræbte adskillige på Columbine High School.

Nu er 43-årige Anne Marie Hochhalter så død af de komplikationer, hun har kæmpet med siden skoleskyderiet 20. april 1999.

Det skriver People.

- Hun var en fighter. Hun blev banket ned – og hun kæmpede med mange komplikationer som følge af skyderiet – men jeg overværede, hvordan hun kæmpede sig op, fortæller Sue Towsend, der var tæt med 43-årige Anne Marie Hochhalter, ifølge People.

Anne Marie Hochhalter var 17 år gammel og elev på Columbine High School i Columbine, Colorado, da hendes liv for altid blev forandret 20. april 1999.

Eric Harris og Dylan Klebold havde egentlig planlagt at sprænge deres skole i luften. Planen gik i vasken, men de nåede at tage livet af 12 elever og en lærer.
Eric Harris og Dylan Klebold havde egentlig planlagt at sprænge deres skole i luften. Planen gik i vasken, men de nåede at tage livet af 12 elever og en lærer.
 Foto: AP/Ritzau Scanpix

Her blev den unge studine skudt i ryggen og lammet, da hendes to skolekammerater Eric Harris og Dylan Klebold gik amok og dræbte adskillige.

43-årige Anne Marie Hochhalter har tidligere fortalt, hvordan hun den skæbnesvangre dag i april var ude for at trække lidt frisk luft, da hun pludselig hørte høje brag og mærkede noget, der ramte hende i ryggen. Først troede hun, at hun var blevet ramt af en paintball, men det viste sig, ta hun var blevet skudt i ryggen – og kort efter ramte et skud hende i en åre.

- Jeg var ved at bløde til døde. Hvis ambulancen var kommet to minutter senere – bare to minutter – ville jeg være død.

43-årige Anne Marie Hochhalter blev lammet i skoleskyderiet og tilbragte resten af sit liv i kørestol. I 2016 undskyldte Susan Klebold, der var mor til Dylan Klebold, for hendes søn ugerninger. Det fik Anne Marie Hochhalter til at dele et åbent brev, hvor hun tilgav Susan Klebold.

- Jeg har ingen onde følelser overfor dig. Jeg har tilgivet dig, og jeg ønsker dig kun alt det bedste, skrev Anne Marie Hochhalter.

Sponsoreret indhold