Krimi1. februar 2025

Australske forældre dømt: Sultede deres datter til ukendelighed

Et australsk forældrepar er blevet dømt i en særdeles uhyggelig sag, hvor de sultede deres ballerina-datter, så hun kunne forblive lille og spinkel. Datteren vejede blot 27 kilo, da hun var 16 år
Et australsk forældrepar er blevet dømt i en særdeles uhyggelige sag, hvor de sultede deres ballerina-datter, så hun kunne forblive lille og spinkel. Datteren vejede blot 27 kilo, da hun var 16 år.
Et australsk forældrepar er blevet dømt i en særdeles uhyggelige sag, hvor de sultede deres ballerina-datter, så hun kunne forblive lille og spinkel. Datteren vejede blot 27 kilo, da hun var 16 år.
 Foto: WA District Court

En uhyggelig sag om børnemishandling har nået sin foreløbige afslutning i Australien.

I denne uge blev et forældrepar således idømt fængsel for at have sultet deres ballerina-datter, så hun kunne forblive lille og spinkel. Datteren vejede blot 27 kilo, da hun var 16 år.

Faren modtog for kort tid siden en dom på seks et halvt års fængsel, mens moren blev idømt fem års fængsel for uhyrlighederne.

Det skriver People.

Forældrene blev dømt for både at have udsultet datteren og for ikke at have givet hende ”emotionel og social omsorg”.

I forbindelse med den uhyggelige sag kom det frem, at datteren i 2021 vejede blot 27 kilo. På det tidspunkt var hun 16 år gammel. Underernæringen var på det tidspunkt så alvorlig, at datteren endte med at blive indlagt og få sondemad.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-01/Skaermbillede-2025-02-01-kl.-11.37.37.png
Billeder som dette blev brugt under retssagen.
 Foto: WA District Court

Under retssagen kom det desuden frem, at datteren var ballerinadanser, og at det var forklaringen på, hvorfor forældrene havde nægtet hende mad. De krævede nemlig, at hun skulle forblive lille og spinkel.

Forældrene, som boede i et mondænt område i den australske storby Perth, forsøgte desuden at forfalske datterens fødselsattest, så hun var yngre end i virkeligheden.

Forældrene forsøgte tilmed at skjule deres uhyrligheder ved at isolere datteren. Hun kom sjældent ud og blev desuden hjemmeskolet, så de sociale myndighederne ikke fattede mistanke.

Anklageren lagde desuden vægt på, at forældrene har gjort alt for at hjernevaske deres datter ved at nægte hende mad og basal omsorg – og at dette har ført til, at datterens sociale kompetencer i dag er særdeles udfordrede.

Datteren har da også selv fastholdt, at hun ikke føler, hendes forældre har gjort noget forkert – og den i dag 20-årige brød da også sammen, da hendes forældre blev idømt deres straffe.

Datteren er nu overdraget til de sociale myndigheder. Hendes identitet holdes skjult på grund af sagens alvorlige karakter.

Sponsoreret indhold