Krimi16. august 2019

Bad om fri da hendes elskede hund døde: Endte med at blive fyret

En ung kvinde fra Skotland blev angiveligt fyret fra sit job, da hun ikke mødte op til en vagt samme dag, som hendes elskede hund var død. Den unge kvinde påstår, at hun ringede til sin chef for at fortælle, at hun var for knust til at arbejde – hvorefter han over mail afskedigede hende, da hun ikke mødte op på arbejdet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hhunde.jpg
 (Foto: Privat)

18-årige Emma McNulty mistede forleden sin bedste ven gennem 14 år – men selv om hun ringede til sin arbejdsgiver og fortalte, at hun var for knust til at kunne arbejde den pågældende dag, fik hun ikke lov til at tage en fridag.

I stedet endte hun kort efter med at få en fyreseddel over mail.

Det skriver det skotske medie Glasgow Live.

18-årige Emma, fra Baillieston i Skotland, fortæller, at hendes elskede hund Millie døde søndag morgen. Samme dag var det meningen, at Emma skulle møde på arbejde klokken 15 på en lokal sandwich-café.

Klokken 10 ringede hun dog til sin chef og fortalte, at hun var alt for trist og stresset til at kunne arbejde den dag, fordi hun havde mistet sin hund. Hun bad derfor sin chef om en fridag, hvorefter chefen bad hende om at finde en anden til at tage hendes vagt.

Det kunne hun dog ikke, og da hun fortalte det til sin chef, sagde chefen, at hun slet ikke skulle møde op på arbejdet resten af ugen. Senere samme dag tikkede der en mail ind – her stod der, at hun var fyret.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kvinde.png

Emma sammen med sin hund. Foto: Privat

- I stedet for at vise den omsorg og den sympati, som de havde beskrevet i kontrakten, fik jeg en mængde af ulækre beskeder og fik fortalt, at jeg skulle finde en til at tage vagten, fordi der ikke er nogen sørge-tid for kæledyr.

- Jeg tog ikke på arbejde den dag, og jeg blev fyret og stod uden arbejde samme dag, som jeg mistede min bedste ven. Dette gjorde mig ekstremt stresset og syg, fortæller Emma ifølge det skotske medie.

- Millie blev 14 år, og jeg er 18 år, så jeg kan ikke huske en tid, hvor hun ikke var en del af mit liv, lyder det knust fra Emma.

Emma har nu startet en underskriftsindsamling, så man fremadrettet kan tage en såkaldt sørge-dag, hvis man mister sit kæledyr. Der er allerede over 10.000, der har skrevet under.

- Det er på høje tid, at virksomheder anerkender dette og giver ansatte den tid, de har brug for til at sørge, uden at de skal frygte for at miste deres job, siger Emma.

Sponsoreret indhold