Krimi26. april 2022

Beboere måtte flygte fra lejligheder: Ild i rotte

Mandag aften måtte en gruppe beboere flygte fra et lejlighedskompleks på Stationsvej i Videbæk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/colourbox15661690.jpg
 Foto: Colourbox

Mandag klokken 20.17 fik brandstationen i Videbæk en melding om brand i et lejlighedskompleks i byen.

En beboer havde ringet 112, da der var en masse røg i kælderen, og da røgdykkerne trængte ind i kælderen, gjorde de ifølge Herning Folkeblad et noget usædvanligt fund.

Røgen kom fra et elskab, og da røgdykkerne åbnede det, viste det sig, at det var en rotte, der var årsag til røgen.

En kortslutning havde svitset rotten til ukendelighed, så det kun var halen og snuden, der var tilbage.

Indsatsleder Michael Nielsen fortæller til lokalmediet, at ingen kom til skade, da beboeren, der havde opdaget ilden, var gået i gang med at evakuere bebyggelsen.

– Det er bestemt ikke hver dag, vi rykker ud til det, lyder det yderligere fra indsatslederen.

Sponsoreret indhold