Bekræfter: Hayat Faizi er blevet anholdt
LÆS OGSÅ: Dansk storsvindler på fri fod: Lå i krig med flere kendte danskere
Den danske storsvindler Hayat Faizi, der er dømt for intet mindre end 133 tilfælde af groft bedrageri og mandatsvig, er blevet anholdt søndag.
Det bekræfter Københavns Politi over for SE og HØR.
- Helt præcist skete det lidt efter 14, oplyser politikredsen.
- Kan I fortælle, hvor I fandt hende?
- Nej, det kan vi ikke oplyse, lyder det videre fra Københavns Politi til SE og HØR.
Torsdag meldte Københavns Politi ud, at de efterlyste Hayat Faizi.
Hun var nemlig udelevet fra tre retsmøder, hvor det ellers var meningen, at Københavns Byret skulle fastsætte den straf, som hun skal have, efter hun i januar blev dømt for at have begået 133 tilfælde af groft bedrageri og mandatsvig.
Under efterlysningen fik SE og HØR dog talt med Hayat Faizi, der satte ord på, hvorfor hun ikke mødte op i retten til strafudmålingen.
- Det er lidt sjovt, at de siger, at de ikke ved, hvorfor jeg er udeblevet. Jeg har jo indleveret en sygemelding til anklageren, fortalte Hayat Faizi til SE og HØR.
- Okay, så du har indleveret en sygemelding, og derfor har du ikke været ved strafudmålingen?
- Ja. Det kan godt lyde som om, at det er det nemmeste i verden at undslippe en retssag, som det forsøger at blive gjort til, men der er jo en forhistorie, fortalte Hayat Faizi.
Du kan SE og HØRS fullde interview med storsvindleren, som politiet nu tager sig af, lige her.