Krimi10. januar 2020

Bella sad i bil, der blev stjålet: Nu har ejer gjort ubærligt fund

En ejer har gjort et ulykkeligt fund to uger efter, at hans bil blev stjålet. I bilen sad hans elskede hund Bella, der betød alt for ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bella.jpg
 (Foto: Privat)

Siden 22. december har amerikanske Ben Brengle ledt med lys og lygte efter sin elskede hund Bella.

To dage før jul blev Bens bil – hvor Bella sad indeni – stjålet fra en parkeringsplads i den amerikanske by North Charleston, og siden har den amerikanske fyr ledt febrilsk efter sin firbenede ven, der betød alt for ham.

Søndag gjorde Ben dog det ubærlige fund, han havde frygtet allermest: Han fandt sin elskede Bella død i en grøft et stykke fra det sted, hvor hans bil var blevet stjålet.

Det skriver det lokale medie Post and Courier.

Ben fortæller ifølge det lokale medie, at han til sidste havde håbet at finde sin hund i live. Den to år gamle labradorhund var stort set altid ved hans side, og hver dag var Bella med Ben på arbejde.

Det var også i forbindelse med Bens arbejde, at Bella blev stjålet den 22. december. Her havde Ben parkeret sin bil ude foran Lowe’s Improvement Store i North Charleston. Fordi det var koldt og regnede, lod han bilens motor være tændt, så Bella kunne sidde varmt og tørt indenfor imens.

Imens Ben var inde på byggemarkedet for at hente tømmer, blev hans bil stjålet – med Bella indeni.

Ben udloddede en dusør på hele $10.000 til de personer, der kunne hjælpe ham med at finde Bella i live. Desværre blev håbet altså slukket søndag, da han fandt sin hund død.

En 37-årig mand, identificeret som Richard Rawlings Jr., blev torsdag anholdt og sigtet for tyveriet af bilen.

Ben fortæller ifølge det amerikanske medie, at han planlægger en lille begravelsesceremoni for Bella, når han får asken af hende. Han planlægger at stede sin elskede hund til hvile i Sullivan’s Island.

Sponsoreret indhold