Krimi7 timer siden

Berørt far vidner om "Roskilde-manden": Datter vågnede med sæd på fødderne

Fredag fortsætter sagen mod "Roskilde-manden". For kort tid siden har en meget berørt far fortalt om, hvordan hans datter vågnede med noget, der lignede sæd på fødderne
Et overvågningskamera nåede også at fange gerningsmanden, der skal for retten senere i april.
Et overvågningskamera fangede angiveligt den nu tiltalte unge mand, som ifølge politiet har udsat flere børn for blufærdighedskrænkelse i Roskilde.
 Foto: TV2

LÆS OGSÅ: Dansk rapper skal i retten på ny: Truede med kniv ved legeplads

Det var en tydeligt berørt far, som for kort tid siden tog plads i vidneskranken ved Retten i Roskilde.

Her skulle manden, der flere gange kæmpede for at finde ordene, fortælle om den uhyggelige episode fra maj sidste år, hvor hans datter vågnede på sit værelse med en fremmed mand i bar overkrop for enden af sengen. Og med sæd på fødderne, lød den ulækre beskrivelse fra vidnet.

- Hun kan stadig ikke sove alene og tør ikke være alene. Hun har gået til psykolog adskillige gange, fortalte faren om konsekvenserne for den ubehagelige episode.

På anklagebænken sidder en nu 23-årig mand, som er tiltalt for at have udsat en blot otteårig pige for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse af en 13-årig pige og blufærdighedskrænkelse af en blot 10-årig pige.

De tre forhold er alle begået i april og maj måned sidste år, og er alle sammen foregået på børnenes værelser, mener anklagemyndigheden - den 23-årige tiltalte har erkendt har erkendt et af sagens forhold om blufærdighedskrænkelse, mens han nægter sig skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, men erkender at have blufærdighedskrænket pigen.

Han nægter blufærdighedskrænkelse af den 13-årige pige i sagen.

DU KAN FØLGE DAGENS RETSMØDE I LINKET HERUNDER:

LIVE fra retten: 2. retsdag mod "Roskilde-manden"

Retten i Roskilde indleder behandlingen af en stor straffesag mod stifteren af selskabet Hesalight. Han anklages for økonomisk kriminalitet for godt 500 millioner kroner. Den 47-årige mand med bopæl i Schweiz anklages af Bagmandspolitiet for bedrageri, dokumentfalsk, mandatsvig, skyldnersvig og momssvig. Sagen ventes at strække sig over 21 retsmøder.
Den unge mand er tidligere dømt ved to forskellige lejligheder - også i forbindelse med at have sneget sig ind i andre børns soveværelser. Dengang mente politiet dog, at han ikke havde noget seksuelt motiv - det har nu ændret sig drastisk.
 Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Vågnede med sæd på fødderne

Da den berørte far tog plads i vidneskranken fredag formiddag, kæmpede han i første omgang med at få ordene ud over læberne. Og det forstår man godt.

- Der sker det, at alle børnene ligger og sover rundt på deres værelser. Jeg hører godt nogle gå rundt i huset, men regner med det er en af teenagerne, der skulle på toilet.

- Min datter siger: "Far, der har været en". Jeg kigger på lagnet, og kan se, at der er de der våde pletter.

Faren beskrev herefter for retten, at de våde pletter lignede sæd. Søndag fortalte hans datter mere om den skrækkelige episode.

- Hun sagde, at hun vågnede ved, at hendes fødder blev våde. Og så står der en dreng i bar overkrop, fortalte faren i retten.

Store konsekvenser: - Vi sælger huset

Den uhyggelige sag har haft store konsekvenser for familien og særligt hans lille datter. Både på kort og lang sigt.

- Hun var skrækslagen, hun ville ikke gå fra min side hele dagen. Hun kunne ikke gå på toilettet selv. Hun var meget bange, forklarede han om datterens reaktion dagen efter.

Hændelsen har sat så store spor hos datteren, at hun fortsat er meget påvirket.

- Hun kan stadig ikke sove alene og tør ikke være alene. Hun har gået til psykolog adskillige gange.

Der var oprindeligt afsat fire retsdage til behandlingen af sagen mod den 23-årige tiltalte - men da han har erkendt flere ting ved retssagens start, forventes sagen kun til at vare tre retsdage.

Der forventes at falde dom i næste uge.

SE og HØR følger sagen

Sponsoreret indhold