Krimi19. september 2019

Berygtet pædofil løsladt fra fængsel

Vanessa George har forgrebet sig på 30 småbørn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/britains_worst_female_paedo_vanessa_george_released_after_only_10_years_behind.jpg
 Foto: Devon and Cornwall Police

I 2009 blev pædagogmedhjælperen Vanessa George dømt for sexovergreb på minimum 30 småbørn.

Nu er hun på frifod igen.

Det skriver The Telegraph og The Sun.

Den 49-årige pædagog arbejdede i en vuggestue i Plymouth, der ligger i den sydlige del af England.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/britains_worst_female_paedo_vanessa_george_released_after_only_10_years_behind_.jpg

Vanessa George inden hun blev anholdt. Foto: SWVN

Hun var ansat til at hjælpe børn med særlige behov. Ifølge dommen forgreb hun sig på børnene i vuggestuen, som blev fotograferet samtidig. Billederne blev sendt til en pædofili-ring i England.

Hun blev idømt fængsel og skulle afsone mindst syv års fængsel. Nu er hun blevet løsladt efter 10 år.

Raser over løsladelse

Vanessa George nægtede at samarbejde under retssagen, og ville ikke oplyse, hvor mange børn hun havde forgrebet sig på.

Mange forældre til børnene i "Teds Nursery" ved derfor ikke, om deres børn er blevet misbrugt.

Netop dette forhold har fået mange til at reagere på, at hun nu blive løsladt.

En far til et af børnene, der har gået i vuggestuen, udtaler til The Sun:

- Hvis jeg ser hende, slår jeg hende ihjel. Uden tvivl. Også selv hvis min datter ikke er en af dem, der er blevet misbrugt, fortæller han til det britiske medie.

- Jeg vidste, at denne dag ville komme. Men at det allerede sker, det har gjort det hele meget værre igen. Der er ingen hensyn til ofrene, siger en anden far.

Løgnedetektortest

Vanessa Georges prøveløsladelse er bundet op på en række foranstaltninger.

Hun må ikke nærme sig skoler og svømmehaller med en afstand på 30 meter.

Den pædofilidømte kvinde må heller ikke være aktiv på sociale medier og datingsites. Myndighederne vil regelmæssigt undersøge hendes telefon og computer for at sikre sig mod dette.

Ligeledes kan hun se frem til vilkårlige løgnedetektortest. I dagtimerne, hvor børn går i vuggestue, børnehave og skole, skal hun blive inden døre

Hvis hun ikke lever op til kravene, vil hun ryge tilbage i fængsel igen i to år omgående.

Sponsoreret indhold