Krimi3. juni 2024

Betjent i retten om Emilie Meng: – Liget var gemt under grene

En politiassistent var en af de første til at ankomme til Regnemarks Bakker tilbage i 2016 – hun mener, at det så ud til, at liget var forsøgt gemt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sagen mod en 33-årig mand, der er mistænkt for blandt andet at dræbe Emilie Meng, går nu i gang. Her kan du se, hvilke tre vigtige steder sagen kommer til at handle om. Video: Saad Ahmad/Patrick E. Nielsen

LÆS OGSÅ: Live fra retten: Vidner fortæller om fundet af Emilie Meng

Hvordan kunne der gå mere end seks måneder, før liget af 17-årige Emilie Meng blev fundet tilbage i 2016?

Det har en politiassistent muligvis lige sandsynliggjort ved Retten i Næstved, som mandag behandler straffesagen mod 33-årige Philip Westh, som blandt andet er tiltalt for at have taget dræbt teenageren tilbage i sommeren 2016.

Den mangeårige politiassistent var en af de første betjente, som ankom til Regnemarks Bakker i Borup juleaftensdag i 2016, hvor en kvinde netop havde fundet en knogle, der senere viste sig at være et menneskeben.

Da de ankom til det naturskønne område, blev de peget i retning af findestedet, som var imellem de to søer lige inden for folden ved Regnemarks Bakker

– Det er i vandet, og så ligger der et ben et par meter fra vandkanten, forklarede kvinden og fortalte, at de holdt sig rimelig meget på afstand, fordi der var tilkaldt retsmedicinere og kriminalteknikere.

Kvinden fik øje på benet, men så ikke liget.

– Det er mere eller mindre dækket af store eller mindre grene.

Ser det ud som om det er dækket til af noget? Spurgte anklageren.

– Ja, det synes jeg, at det lignede, forklarer politiassistenten for retten.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-03/42139094_2339217576305765_3443852619297062912_n.jpg
17-årige Emilie Meng blev fundet dræbt her i Regnemarks Bakker ved Borup juleaftensdag 2016. Hun forsvandt sporløst fra Korsør Station 10. juli samme år.
 Foto: Presse-fotos

Vidste, hvem det var

Da det forfærdelige fund blev gjort i Regnemarks Bakker tilbage i 2016, havde Emilie Meng været forsvundet i mere end et halvt år – derfor havde betjentene og teknikerne på gerningsstedet en formodning om, hvem der lå dræbt på stedet.

– Det havde vi nok alle sammen.

– En af dykkerne melder, at det er liget af en ung kvinde, fortalte politiassistenten fra vidneskranken.

Tæt på liget af den unge kvinde fandt betjentene også et ur og en fingerring – de kontaktede derfor Sydsjælland og Lolland-Falsters politi, som bekræftede, at Emilie Meng forsvandt med lignende genstande på sig.

Mandagens retsmøde er afsat til behandlingen af forholdene omkring Emilie Meng – senere skal blandt andet en obducent afgive forklaring for retten. Her kommer vi formentlig til at høre, hvordan retsmedicinerne mener, at den unge kvinde blev dræbt.

SE og HØR følger sagen live fra retten

Sponsoreret indhold