Krimi9. marts 2021

Bidens hunde smidt ud af Det Hvide Hus

Den amerikanske præsident, Joe Biden, må leve adskilt fra sine to schæferhunde efter en bidepisode
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210210-073358-4-1600x1066we.jpg
 Foto: White House/Zuma/Ritzau Scanpix

Joe Bidens hunde er blevet smidt på porten i Det Hvide Hus og sendt hjem til Bidens familiehus i Delaware.

Dene ene af familiens to schæferhunde hunde har opført sig aggressivt, siden de flyttede ind i præsidentboligen - der har endda været en bidepisode.

Det skriver blandt andet TMZ og CNN.

Det skulle eftersigende været den treårige hund Major, der blev adopteret fra et dyreinternat i 2018, som har bidt et medlem af sikkerhedskorpset i Det Hvide Hus.

Det er ukendt, hvor alvorligt vedkommende kom til skade i forbindelse med hundebidet.

Udover den episode skulle Major i det hele taget have jaget, hoppet og gøet efter personale og sikkerhedspersonale i Det Hvide Hus.

Den anden hund, 13-årige Champ, er der ikke nogen meldinger om, at han skulle have opført sig dårligt, men han bliver altså også sendt ud af Det Hvide Hus.

Dermed har Joe Biden og tidligere præsident Donald Trump umiddelbart fået en ny ting til fælles, nemlig sidder på posten i Det Hvide Hus uden dyr i hjemmet.

Det er dog uklart, om Major og Champ er bandlyst fra præsidentboligen, eller om planen er, at de skal flytte ind igen om en rum tid.

Sponsoreret indhold