Krimi19. februar 2024

Bikinimodel tiltalt: Udnyttede teenagedreng seksuelt

Bikinimodel og skuespiller Megan Skye er blevet tiltalt i en sag om udnyttelse af en teenagedreng
Den 34-årige bikinimodel Megan Skye Blancada er sigtet for at have seksuelt misbrugt en dreng på under 16 - hun forventes at erkende sig skyldig i sagen.
Den 34-årige bikinimodel Megan Skye Blancada er sigtet for at have seksuelt misbrugt en dreng på under 16 - hun forventes at erkende sig skyldig i sagen.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: 24-årig lærerinde anholdt: Havde seksuelt forhold til tre mindreårige

Til dagligt lever hun tilsyneladende af at stille letpåklædt op foran et kamera, ligesom hun har været med i flere b-film.

Nu står den 34-årige bikinimodel Megan Skye Blancada, der kommer fra Australien, overfor en seriøs anklage, der omhandler seksuel udnyttelse af en teenagedreng, som var under 16 år gammel.

Det påståede misbrug skal have fundet sted fra juli 2021 og helt frem til november 2023.

Megan Skye er tiltalt for seksuelt misbrug samt besiddelse af børneporno - der blev angiveligt fundet materiale på kvindens mobiltelefon i forbindelse med hendes anholdelse.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-19/megan-skye-blancada_0.jpg
Megan Skye har blandt andet haft små roller i de to film "Hey Hey ioots Esther" og gyserfilmen "Wolf Creek".
 Foto: Privat

Det skriver news.co.au, som mandag har været til stede i retten med den barmfagre bikinimodel.

Her fortalte hendes forsvarsadvokat, at hun efter alt at dømme vil erkende sig skyldig i de alvorlige sigtelser.

- Min klient vil erkende sig skyldig i ulovligt samleje og to tilfælde af uanstændigt overfald, fortalte Andrew Graham for Retten i Adelaide.

Ifølge politiet har Blancada været vidende om, at hun havde ulovligt materiale på sin telefon, som angiveligt skulle indeholde billeder med af mindreårige med seksuelle undertoner.

Der vil nu blive drøftet en aftale mellem anklagemyndigheden og forsvaret.

Sagen skal igen for retten 1. maj.

Sponsoreret indhold