En personbil på Djursland er onsdag morgen udbrændt, efter at bilisten midt under kørslen bemærkede røglugt. Det oplyser operationschef Sune Andersen fra Beredskab & Sikkerhed.
- Vi fik en melding om ild i en bil, og da vi ankommer til stedet, så brænder bilen og er fuldstændig overtændt.
- Det får vi slukket, siger han. Den pludselige bilbrand opstod syd for Allingåbro på Djursland.
Operationschefen er ikke bekendt med bilistens tilstand, men betegner situationen som udramatisk.