Krimi3. oktober 2023

Billede afsløret: Her er manden, der kidnappede 9-årige Charlotte Sena

Et billede er dukket op af den 46-årige mand, der nu er sigtet for at have kidnappet en blot niårig pige i New York
Charlotte Sena er fundet i live – over to døgn efter hun blev kidnappet. 
Charlotte Sena er fundet i live – over to døgn efter hun blev kidnappet.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: 9-årige Charlotte kidnappet: – Hendes forældre vidste straks, at noget var galt

De håbede på det bedste, men frygtede på samme tid det værste. Mandag aften kom så beskeden, alle havde håbet på: 9-årige Charlotte Sena var blevet fundet i live.

Den unge pige, der forsvandt lørdag aften i den såkaldte Moreau Lake Park i New York, blev fundet i et skab i en autocamper, der tilhører en 46-årig mand.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-03/craig-ross.jpeg
Manden – der nu er identificeret som Craig N. Ross – er sigtet for at have kidnappet den 9-årige pige.
 Foto: Privat

Manden – der nu er identificeret som Craig N. Ross – er sigtet for at have kidnappet den 9-årige pige og efterfølgende holdt hende indespærret i sin autocamper.

I forbindelsen med anholdelsen og sigtelsen er det første billede Craig N. Ross blevet delt.

9-årige Charlotte Sena forsvandt lørdag aften, da hun var ude og cykle i området. Da hun ikke som ventet vendte hjem, slog hendes forældre alarm til politiet, og en stor eftersøgning gik i gang. Hundredvis af betjente deltog i eftersøgningen, og man gjorde desuden brug af to droner, sonarudstyr og sporhunde.

Det var dog først, da Charlottes forældre modtog et løsesumsbrev fra kidnapperen, at man fik gennembruddet i sagen. På brevet fandt politiet nemlig et fingeraftryk, der herefter ledte dem på sporet af den 46-årige mand. Hans fingeraftryk var allerede i politiets database.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-03/nypichpdpict000055001361.jpeg
9-årige Charlotte Sena blev kidnappet, mens hun var ude og cykle.
 Foto: Privat

Politiet fandt manden på hans mors grund, hvor der også stod en autocamper. Det var i et skab i autocamperen, at han havde tilbageholdt den niårige pige i to døgn.

– Efter noget modstand blev den mistænkte tilbageholdt, og den lille pige blev hurtigt fundet i et skab, udtalte guvernør Kathy Hochul i forbindelse med fundet af den lille pige.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-03/nypichpdpict000053261150-1.jpeg
I forbindelse med sagen udsendte politiet en Amber Alert. Ved en Amber Alert vil medier så som radio- og tv-stationer afbryde deres udsendelse for at bringe en meddelelse om, at en person frygtes kidnappet eller forsvundet. Amber er en forkortelse for “America's Missing: Broadcast Emergency Response”, men er oprindeligt opkaldt efter Amber Hagerman, en 9-årig pige, der blev bortført og myrdet i Arlington, Texas, tilbage i 1996.
 Foto: Privat

Charlotte Sena blev kort efter kørt på hospitalet. Hun er fysisk ikke mærket af sit over to døgn lange mareridt.

Sponsoreret indhold