Krimi15 timer siden (opd. 14 timer siden)

Brand i Forsvarsministeriet: Politi undersøger

Tirsdag formiddag har brandvæsen og politi været massivt til stede ved Forsvarsministeriet i København, efter der opstod brand i bygningen
Tirsdag formiddag har der været brand i Forsvarsministeriets bygning i København.
Tirsdag formiddag har der været brand i Forsvarsministeriets bygning i København.
 Foto: Presse-fotos.dk

Tirsdag formiddag måtte politi og beredskab rykke massivt ud til melding om brand i Forsvarsministeriet.

Det oplyser Københavns Politi til SE og HØR.

- Vi får en anmeldelse klokken 08:46, og brandvæsenet er på det tidspunkt på vej til en røgalarm, fordi der står røg i stedets kælder, siger vagtchef ved Københavns Politi, Rasmus Nielsen til SE og HØR.

Politi og beredskabet rykkede massivt ud i forbindelse med branden.
Politi og beredskabet rykkede massivt ud i forbindelse med branden.
 Foto: Presse-fotos.dk

Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med branden.

Det var en opvaskemaskine i kælderen i bygningen, som var brudt i brand. Ilden blev hurtigt slukket af brandvæsenet, men der har været en del røgudvikling på stedet.

Politiet er nu igang med at fastlægge årsagen til, at branden opstod.

- Vores opgave er at efterforske, hvordan der kan opstå ild. Det skal jo ikke kunne lade sig gøre, lyder det fra vagtchef, Rasmus Nielsen.

Han understreger dog, at der foreløbigt ikke er noget, der tyder på, at der er sket en forbrydelse.

Sponsoreret indhold