Krimi5. december 2024

Brian Thompson skudt og dræbt: Uhyggelige ord fra hustruen

Brian Thompson, direktør i Unitedhealthcare, blev onsdag skudt og dræbt på åben gade i New York. Nu fortæller hans hustru, at han tidligere har modtaget trusler
Brian Thompson, direktør i Unitedhealthcare, blev onsdag blevet skudt og dræbt på åben gade i New York. Nu fortæller hans hustru, at han tidligere har modtaget trusler.
Brian Thompson, direktør i Unitedhealthcare, blev onsdag blevet skudt og dræbt på åben gade i New York. Nu fortæller hans hustru, at han tidligere har modtaget trusler.
 Foto: Ritzau Scanpix (Spencer Platt/AFP//New York Police Department/Zuma)

LÆS OGSÅ: Se billedet: Mistænkt for direktør-drab fanget på overvågningsbilleder

Hvem skød og dræbte Brian Thompson – og hvorfor?

De spørgsmål forsøger politi og efterforskere lige nu at få besvaret, efter den 50-årige direktør i Unitedhealthcare onsdag morgen blev dræbt af en ukendt gerningsmand på åben gade i New York.

Direktøren blev skudt præcis klokken 06:46 ved Hilton-hotellet på Sixth Avenue, Manhattan - og de foreløbige oplysninger tyder på, at der var tale om en ren likvidering. Gerningsmanden gik således direkte op til Brian Thompson og affyrede de dræbende skud.

Brian Thompson havde de seneste 20 år arbejdet for UnitedHealthcare, og han overtog rollen som direktør i april 2021.
Brian Thompson havde de seneste 20 år arbejdet for UnitedHealthcare, og han overtog rollen som direktør i april 2021.
 Foto: Ritzau Scanpix (Spencer Platt/AFP//New York Police Department/Zuma)

Nu fortæller Brian Thompsons hustru, at hendes ægtemand havde modtaget flere trusler forud for drabet.

- Der har været nogle trusler. Jeg ved bare, at han sagde, at nogle folk havde truet ham, lyder de første ord fra Paulette Thompson til NBC News.

Hustruen ønsker dog ikke at udtale sig mere, da hun forståeligt nok er dybt berørt af drabet.

- Jeg kan ikke give et eftertænksomt svar nu. Jeg har netop fået dette at vide, og jeg er ved at trøste mine børn, tilføjer hun til det amerikanske medie.

Børnene, som Paulette Thompson hentyder til, er parrets to sønner.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-05/Skaermbillede-2024-12-05-kl.-11.34.09.png
Paulette Thompson fortæller, at hendes mand havde modtaget trusler forud for drabet.
 Foto: Privat

Ifølge amerikanske medie har hustruen også bekræftet over for politiet, at hendes mand havde modtaget trusler – men at familien aldrig tog dem alvorligt, og at de derfor aldrig kontaktede politiet.

Motivet er endnu ukendt, men alt tyder altså på, at Brian Thompson blev likvideret. Gerningsmanden – der efterfølgende flygtede på cykel – lå ifølge New York Post på lur, inden han gik direkte mod Brian Thompson og affyrede de dræbende skud fra sin 9-millimeter pistol.

Gerningsmanden var desuden maskeret og tog intet fra sit offer, før han flygtede. Det indikerer også, at drabet var en ren likvidering.

Et overvågningskamera fangede øjeblikket, hvor den ukendte gerningsmand skød og dræbte topchefen.
Et overvågningskamera fangede øjeblikket, hvor den ukendte gerningsmand skød og dræbte topchefen 4. december 2024.
  Foto: Ritzau Scanpix (Spencer Platt/AFP//New York Police Department/Zuma)

Drabet fandt sted klokken 6:45 onsdag morgen, hvor 50-årige Brian Thompson – der boede i Minnesota – var i New York for at deltage i en konference.

Brian Thompson blev kort efter hastet på hospitalet Mount Sinai West i kritisk tilstand, hvor han senere blev erklæret død.

Brian Thompson havde de seneste 20 år arbejdet for UnitedHealthcare, og han overtog rollen som direktør i april 2021.

UnitedHealthcare er et datterselskab i USA's største sygekasse, UnitedHealth.

Sponsoreret indhold