Krimi26. marts 2024 (opd. 26. marts 2024)

Bro styrtet sammen: Ramt af skib

Et skib er kollideret med Key Bridge i Baltimore, hvilket har forårsaget et dramatisk kollaps - få seneste nyt i livebloggen i bunden af artiklen

Her skete det

Et skib har ramt den ikoniske Key Bridge i Baltimore, Maryland, hvilket har resulteret i et spektakulært sammenbrud af brokonstruktionen.

Ulykken er sket natten til tirsdag lokal tid.

Øjenvidner beretter ifølge flere amerikanske medier om, at store dele af broen er styrtet i vandet.

En video fra stedet viser på samme måde, hvordan skibet støder ind i broen, som kort efter kollapser totalt.

Der er sendt flere brand- og politibåde til stedet, som henligger i mørke.

Der var angiveligt flere biler og mennesker på broen, da ulykken skete på den vitale trafikåre. Det ses blandt andet på den delte video, hvor - hvad der ligner udrykningskøretøjer - biler stadig står på broen, da den pludselig falder i vandet.

Ifølge Reuters er broen cirka 2,5 kilometer lang.

Sponsoreret indhold