Krimi28. juli 2022

Brud var så ilde tilredt, at hendes lig ikke kunne flyves hjem

En kvinde, der blev fundet død på sin bryllupsrejse, havde så voldsomme skader, at hun måtte kremeres, før hun kunne sendes hjem til USA
Christe døde på sin bryllupsrejse. Hendes mand er nu sigtet for at have slået hende ihjel.
Christe døde på sin bryllupsrejse. Hendes mand er nu sigtet for at have slået hende ihjel.
 Foto: Privat

Der er dukket nye og rystende detaljer op i den makabre sag, hvor en amerikansk mand er sigtet for at have dræbt sin hustru på parrets bryllupsrejse.

Liget af den 36-årige Christe Chen var så ilde tilredt, at “det ikke var muligt at sende hendes lig hjem til USA”, udtaler hendes forældres advokat Ronald Gordon ifølge News.

– Hun måtte derfor blive kremeret her på Fiji, og hendes aske blev sendt retur, tilføjer advokaten.

Christe blev fundet død på sit hotelværelse.
Christe blev fundet død på sit hotelværelse.
 Foto: Privat

Christes mand, den 38-årige Bradley Robert Dawson, er sigtet for at have slået sin nygifte hustru ihjel under parrets ferie på Fiji-øerne. Den unge kvinde blev fundet død på sit hotelværelse på det luksuøse Turtle Island Resort den 9. juli.

Det er endnu uvist, præcist hvordan Christe døde, men det er altså nu kommet frem, at den 36-årige kvinde pådrog sig så fatale skader, at hendes lig var for ilde tilredt til at blive sendt hjem til Memphis, Tennessee.

En advokat, der repræsenterer den nu drabssigtede mand, udtaler, at den 38-årige mand nægter sig skyldig i alle anklager.

Dawson var indtil for nylig ansat i en IT-afdeling i en velgørende organisation, der hjælper børn. Han blev dog suspenderet fra jobbet, uden det dog fremgår, hvorfor han blev suspenderet.

En kollega, der kendte den 39-årige Christe perifert og professionelt, fortæller til mediet Daily Beast, at parrets forhold havde udviklet sig hurtigt.

– Det var en stormfuld romance, fortæller vedkommende.

Sponsoreret indhold