Corona-isolation kan sætte sig på psyken: Sådan kommer du godt igennem krisen

Denne artikel er bragt i samarbejde med videnskab.dk.

Lige nu oplever danskerne en højere grad af isolation, end de sikkert er vant til.

Overalt i landet sidder karantæneramte alene i sommerhuse, endnu flere er kollektivt isoleret med familien i hjemmet, og en særlig gruppe er afsondret under hospitalsindlæggelse.

Det er forhold, som kan udløse forskellige psykologiske reaktioner.

Selvom vi står midt i en krise, hvor dødstal, økonomi og afbødning af smitten helt berettiget står øverst på dagsordenen, må vi ikke forsømme dem, som kan opleve psykologiske konsekvenser af isolationen, mener en ekspert på området.

- Der skal ikke så meget til for, at folk får isolationssyndromer, der kan ramme både kognitivt, følelsesmæssigt og fysisk. Særligt delikat kan det være for dem, der sidder alene. Enlige ældre eller folk, der er i særlig risiko, kan blive meget isolerede, siger Ida Koch, som er uddannet psykolog, til Videnskab.dk.

Som tidligere ekstern lektor i kriminologi ved Københavns Universitet har hun i 25 år beskæftiget sig forskningsmæssigt med de psykologiske spor, som strafceller og isolation under varetægt kan sætte i mennesker.

- Det at sidde isolationsfængslet er meget mere omfattende end den moderate isolering, vi oplever nu. Men den (nuværende situation, red.) kan stadig udløse uregelmæssigheder for den enkelte, der er svære at håndtere og forstå. Vi kan ikke bare oversætte det, vi ved fra varetægts-isolation til den nødvendige sociale afsondring – men vi kan lære af det, vurderer Ida Koch.

Familieisolation påvirker dig anderledes end solo-isolation

Hvordan, den ny coronavirus’ indtog i Danmark påvirker vores psykiske velbefindende, afhænger i høj grad af vores hjemmesituation.

Folk, der er i kollektiv isolation med deres familie eller bofæller, kan blive stressede af nogle andre faktorer end dem, der er alene. Derfor vil de også opleve andre symptomer på isolationen, mener Ida Koch.

- Mange bor lidt trangt. Det er fint nok, når man går på arbejde, men nu hvor man er forældre på fuld tid og skal arbejde hjemmefra, kan det skabe irritation og vrede. Det kan gøre børn forvirrede, at far og mor opfører sig anderledes, end de plejer. Jeg er sikker på, at mange familier hygger sig, men for mange vil det også være en prøvelse, siger hun.

Hun sammenligner situationen med, når deltagerne i et reality-show ryger i totterne på hinanden.

Når man tvinges til samvær og frarøves muligheden for at få hinanden lidt på afstand i en presset situation, skærpes konfliktniveauet.

Usikkerheden om, hvor længe det varer, er en faktor

Det er dog en formildnende omstændighed, at vi har mulighed for at gå udenfor, siger Ida Koch.

I lande som Spanien, Italien og Frankrig, hvor der er indført totalt udgangsforbud, er man værre stillet.

Men usikkerheden om, hvornår vi kan vende tilbage til en normal hverdag, er en bekymringsfaktor i sig selv, mener hun:

- Problemet er, at vi ikke ved, hvornår regeringen løsner kravene – det her kan blive ved i to måneder, og det er et usikkerhedsmoment.

Ældre, plejehjemsbeboere og indlagte har det svært

De mikroaggressioner, som børnefamilier kan opleve under corona-isolationen, kan erstattes af mere alvorlige psykologiske konsekvenser, hvis man er ældre, der bor i sololejlighed, måske i forvejen er meget isoleret og ikke kan gå på internettet for at følge situationen.

Regeringen har ikke indført et decideret forbud mod plejehjemsbesøg, men flere kommuner har lukket ned for det.

Plejepersonalet må heller ikke længere have tæt omgang med de ældre i form af et klem på skulderen eller et kram.

Selvom det er en nødvendig sikkerhedsforanstaltning, betyder kontakten meget, siger Ida Koch:

- Det er utryghedsskabende for de ældre. De kan være ængstelige for at få corona, men også ensomme. Man får ikke længere besøg af en søn en gang om ugen eller drikker kaffe med overboen. Nogle vil reagere følelsesmæssigt på situationen. Man kan få kognitive problemer, hvor man mister evnen til at huske ting. Det bliver mere alvorligt, jo længere isolationen varer ved.

Ida Koch påpeger også, at besøgsmulighederne for pårørende til for eksempel kemopatienter og andre med nedsat immunforsvar er blevet meget begrænsede.

- Forestil dig at være forældre til et kræftsygt barn, som du kun kan besøge i meget begrænset omfang. Det er en forfærdelig situation rent psykologisk, både for forældrene og barnet, siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ensomme ældre, plejehjemsbeboere, hospitalsindlagte med nedsat immunforsvar og traumatiserede flygtninge, der ikke taler dansk, er særligt sårbare grupper i den nuværende situation. (Foto: MEGA)

Husk forbeholdene
Formanden for FN’s torturkomite, overlæge i Dignity – Dansk Institut mod Tortur - og ph.d., Jens Modvig bakker op om, at den nuværende isolation, kan have psykologiske konsekvenser.

For mennesker har helt grundlæggende brug for kontakt med andre.

- Vi ved fra adskillige studier, at der er psykiske følgevirkninger ved isolation. Det ser vi tidligt eller senere i forløbet hos en betydelig del af dem, der er isolationsfængslede eller i strafcelle. Vi ved også, at brug af strafcelle kan øge dødeligheden signifikant, siger Jens Modvig.

Han er er tilknyttet Københavns Universitet som ekstern klinisk lektor og har forsket i isolationsfængslings påvirkning af psyken.

Jens Modvig forestiller sig, at "den nuværende karantæne i Danmark kan påvirke os både fysisk og psykisk, og at »især sårbare grupper såsom ensomme og ældre i små boliger kan blive psykisk påvirket af corona-karantænen."

En anden meget sårbar gruppe er flygtninge med krigstraumer, fordi "deres psykiske traumer let reaktiveres og på grund af sprogbarrierer og risiko for, at de har vanskeligere ved at forstå udviklingen i en fremmed kultur," mener Jens Modvig.

Han tilføjer, at deres børn kan risikere at skulle oversætte statsministerens tale for forældrene.

To forskellige situationer

Ligesom Ida Koch understreger han, at undersøgelser af isolationsfængsledes psykiske mén ikke kan overføres én til én på den situation, vi står i nu.

I forskerkredse er det velkendt, at det kan medføre store psykologiske skadesvirkninger, hvis man sidder indespærret i en 8 kvadratmeter stor celle uden kontakt til omverdenen.

Det er også derfor, man internationalt betragter den form for indespærring som tortur, hvis den fortsættes i over 15 dage, fortæller Jens Modvig.

Spørgsmålet er, i hvor stort omfang det gælder karantæne, hvor omstændighederne er markant anderledes end ved strafcelle.

Nyt studie dykker ned i symptomer ved karantæne

For få dage siden blev der hasteudgivet et nyt studie, der skal kaste lys over, hvordan corona-karantæne kan forventes at påvirke mennesker psykisk.

Det er et såkaldt literatur-review, der opsamler resultaterne fra tidligere undersøgelser af, hvordan mennesker har reageret i andre karantænesituationer.

Literatur-reviewet peger på, at isolation i karantæne ofte resulterer i symptomer som posttraumatisk stresssyndrom, depression, forvirring og vrede, og at effekten forstærkes over tid.

Jens Modvig har læst studiet for Videnskab.dk. I lyset af coronavirussen anfægter han ikke, at studiet er hastepubliceret.

Men det er ikke alle symptomerne, forskerne har fundet, som han genkender fra sit eget specialområde.

- Normalt forårsages PTSD af en livstruende begivenhed, og langvarig isolation er ikke en begivenhed, der kvalificerer. Hvis man er i karantæne grundet høj risiko for sygdom, kan man dog forestille sig, at folk føler sig livstruede, så jeg vil ikke udelukke, at ensomheden, når man sidder alene i en lille bolig, kan være traumatiserende, siger han.

Han tvivler på, at karantæne ligefrem kan give PTSD.

Jens Modvig genkender dog andre af de symptomer, forskerne finder frem til.

For eksempel er det ikke unormalt, at man mister tidsfornemmelsen og oplever døgnrytmeforstyrrelser i isolation, fortæller han.

Studierne stikker i forskellige retninger, men rummer vigtig fællesnævner

Studierne, inkluderet i det nye litteratur-review, stikker i mange forskellige retninger, og det er et problem, når man skal bruge dem til at sige noget overordnet om karantæner, mener Jens Modvig.

Forskerne har opsamlet 3.166 studier om de psykiske konsekvenser ved karantæne. Derefter har de snævret dem ind til 24 studier af blandt andet SARS og Ebola-karantæner, der nogenlunde kan sammenlignes med coronasituationen, og identificeret de mest gennemgående symptomer ved isolation.

- De bruger forskellige måder at måle den psykologiske effekt. I nogle studier er der brugt spørgeskemaer, og i andre, fokusgrupper. Studierne er desuden små og handler om karantæner under meget forskellige omstændigheder, påpeger Jens Modvig.

Det betyder, at vi skal være forsigtige med uden videre at folke resultaterne som den endegyldige sandhed om, hvordan mennesker i karantæne reagerer.

Men det betyder ikke, at resultaterne er ubrugelige, og det er en vigtig pointe, mener Jens Modvig:

- Alle studierne har det fællestræk, at de i et vist omfang påviser en form for psykisk konsekvens ved at være i karantæne, og det stemmer overens med det, vi allerede ved om virkningen af isolation, siger han.

Danskerne vil opleve corona-isolation forskelligt

De konkrete symptomer på isolation vil dog blandt andet afhænge af ens livssituation, hvor isoleret man er, og hvor meget plads, man har at bevæge sig på.

Derfor vil den enkelte dansker givetvis opleve corona-isolation forskelligt.

En 80-årig med et begrænset netværk og kronisk sygdom, som ikke er på internettet, står overfor nogle helt andre udfordringer end en hjemmearbejdende far klemt inde på 50 kvadratmeter med tre hjemmeboende børn.

Myndigheder må ikke glemme det psykologiske aspekt

Både Ida Koch og Jens Modvig tilslutter sig, at karantæner og isolation er nødvendigt for at dæmpe kurven af coronatilfælde, men Ida Koch efterlyser et øget fokus på de psykologiske konsekvenser fra myndighedernes side.

- Det ville være fornuftigt at have noget tilgængelig information om de normale reaktioner på ikke at have bevægelsesfrihed og være afsondret fra omverdenen, så folk forstår, hvorfor de pludselig oplever søvnbesvær eller er utrygge. Det gælder især for ældre, men er også relevant for familier i kollektiv afsondring, siger hun, og fortsætter:

- Vi ved fra fanger i varetægt og strafcelle, at de oplever nogle tilstande, som de ikke forstår. Pludselig kan de ikke koncentrere sig om at læse en bog, fordi de glemmer, hvad der står på den side, de lige har læst, eller de oplever følelsesmæssige, for dem, uforståelige udsving. En del tror, at de vil blive sindssyge. I de situationer har vi erfaring med, at information nytter.

Sammen med Det Skandinaviske Isolationsnetværk, der udspringer af et samarbejde mellem norske og danske forskere og skal øge kendskabet til brugen af isolation og udveksle erfaringer mellem de skandinaviske lande, har Ida Koch af samme årsag taget initiativ til at lave infopjecer til fanger og pårørende, advokater og fængselsansatte, så de kan genkende symptomerne (såkaldt psykoedukation).

Jens Modvig roser myndighederne for håndteringen af epidemien, men opfordrer til, at de sikrer sig at alle i det danske samfund har adgang til information:

- Jeg vil gerne vide, hvor meget der gøres for sårbare grupper. Sikrer man, at ældre, der ikke ejer en mobiltelefon, har nogle kontakter? Sidder der ensomme rundt omkring i små boliger? Det kunne være interessant at høre, om myndigheder gør noget for de grupper, siger han.

For traumatiserede flygtninge er det nødvendigt at sikre information på et sprog, de forstår, samt let adgang til akut traumebehandling over telefonen, tilføjer han.

Denne artikel er bragt i sin fulde længde i samarbejde med videnskab.dk.