Krimi24. april 2020

Coronavirus: Flere forbud kan være på vej

Noget tyder på, at danskerne inden længe må finde en anden måde at nyde solen på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thorkild_fogde.png
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Selv om statsminister Mette Frederiksen og andre myndigheder gentagende gange har fastslået, at det ikke er tilladt at opholde sig mere end 10 personer samlet, så stimler solglade danskere alligevel sammen i store flokke.

Og det er bekymrende, fastslår politidirektør i Københavns Politi Anne Tønnes over for DR.

På nuværende tidspunkt er politidirektøren i dialog med Rigspolitiet om et såkaldt opholdsforbud, der skal forhindre, at danskerne stimler sammen og slår sig ned bestemte steder:

- Det er simpelthen et forbud mod bestemte områder i afgrænsede perioder. Så må man ikke opholde sig der. Man må godt færdes, men du ikke sidde eller ligge der for eksempel, forklarer hun.

Allerede i går aftes kom Rigspolitichef Thorkild Fogde til tasterne og delte sine bekymringer:

- Det gode vejr synes desværre igen at trække folk til byernes rekreative områder i stort tal, skrev han på sin Twitter-profil og afslørede, at han på nuværende tidspunkt var i dialog med diverse politikredse for at løse problemet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den 17. marts blev der i Danmark indført et forsamlingsforbud, der lød på, at danskerne max måtte samles 10 personer ad gangen.

Forsamlingsforbuddet er sidenhen blevet forlænget adskillige gange, men på nuværende tidspunkt gælder loven indtil den 11. maj.

Sponsoreret indhold