Krimi14. oktober 2020

Coronavirus kan forårsage tab af hørelse

Helt nye studier peger på, at coronavirus direkte eller indirekte kan give tab af hørelse

Endnu en følgevirkning af coronavirus kan være opdaget.

Tidligere har det været fremme, at tab af smags- og lugtesansen kan være en del af symptomerne på coronavirus.

Men nye studier tyder nu på, at tab af hørelsen kan være en af de permanente skader, efter man har haft coronavirus, skriver The Guardian.

Et helt konkret eksempel er en 45-årig mandlig patient med astma, som blev indlagt på intensiv-afdelingen med corona.

En uge efter han var udskrevet fra intensiv, fik han tinitus i det venstre øre, hvorefter han tabte en del af hørelsen. Han er efterfølgende blevet behandlet med steorider, hvor han genvandt noget af den tabte hørelse.

Det førnævnte tilfælde er det første af sin slags i Storbritannien, men bestemt ikke i verden.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200920-170638-l-1920x1280we_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Arkivfoto. Foto: Ritzau Scanpix

hurtig behandling

I en anden undersøgelse begået af Kevin Munro, der er professor i audiologi ved Manchester Universitet, har 16 ud af 121 coronapatienter meldt, at de har mistet en del af hørelsen efter deres indlæggelse.

Hvis man, som i eksemplet med den 45-årige mand, får behandling for sit høretab, kan man genvinde hørelse. Jo hurtigere, man får behandling, desto mere hørelse kan man genvinde.

Det er dog overhovedet ikke sikkert, at det er coronavirus, der er skyld i tabet af hørelsen. Det skal undersøges nærmere i den kommende tid.

Sponsoreret indhold