Krimi19. november 2024

Dansk komtesse knaldet: Brugte telefon under kørsel

Komtessen mødte ikke op i retten mandag formiddag, hvorfor hun er blevet idømt en udeblivelsesdom
Den lille mobilsag blev behandlet i Københavns Byret mandag formiddag.
Den lille mobilsag blev behandlet i Københavns Byret mandag formiddag.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Trusler, kniv og hash: Jamaika sidder i fængsel

En dansk komtesse må i de næste seks måneder lade bilen stå og tage bussen.

For mandag formiddag blev komtessen idømt en bøde på 2.500 kroner samt ubetinget frakendelse af førerretten i de næste seks måneder.

SE og HØR var til stede under dagens retsmøde i Københavns Byret, hvor hverken komtessen eller en forsvarsadvokat mødte op.

Retten kunne derfor afgøre, at komtessen var udeblevet fra retsmødet, hvormed hun blev idømt en udeblivelsesdom på stedet.

Dommeren oplyste, at den danske komtesse er blevet dømt efter sagens anklageskrift.

Sagen drejede sig om, at komtessen havde anvendt en håndholdt mobiltelefon under kørsel, hvilket er strafbart.

Eftersom komtessen ikke mødte op i retten er det uvist, hvordan hun brugte telefonen, mens hun kørte bil.

- Det kan være, at hun har talt i telefon eller tastet et eller andet ind, mens hun har kørt.

- Vi ved det ikke, men nu er hun blevet dømt efter anklageskriftet, eftersom hun ikke er mødt op her i retten i dag, lød det fra anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Anklagemyndigheden var tilfredse efter dommen.

Komtessen må altså lade bilen stå det næste halve år og punge ud for at have benyttet sin telefon under kørslen.

Sponsoreret indhold