Krimi3 timer siden

Dansk milliardær udtaler sig om voldssag: - Har påvirket min økonomiske situation

Den danske milliardær har i dag været i retten i forbindelse med en voldssag fra diskotek Arch
Den danske milliardærfrue er tiltalt ved Københavns Byret.
Den danske milliardærfrue er tiltalt ved Københavns Byret.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Dansk milliardær i retten: - Nærmest som at blive ramt af et godstog

Tirsdag skulle en dansk milliardær møde op ved Københavns byret, da han var indkaldt som vidne i en voldssag fra diskotet Arch i København fra 2022, hvor han selv og hans hustru var indblandet.

Ovenpå retsdagen fortæller han til den fremmødte presse, at han har svært ved at forstå, hvorfor hans kone er tiltalt i sagen.

- Jeg blev overfaldet på en natklub tilbage i 2022, og brækkede i den sammenhæng benet tre gange. Da jeg lå forsvarsløs på gulvet, der er jeg egentlig lidt stolt over, at min hustru prøver at passe på mig, så der ikke sker mig yderligere.

- Jeg finder det meget forunderligt, at hun skal møde i retten for det i dag, når det i virkeligheden er, hvad et hvert naturligt menneske ville gøre, forklarer han.

Hustruen er tiltalt for at have tildelt en medtiltalt 37-årig mand to slag i hovedet på diskoteket.

Milliardæren medgiver, at der på aftenen er foregået noget "små pufferi" mellem ham og medtiltalte.

- Der er tale om måske lidt småpufferi op til, og nej det indledte vi overhovedet ikke. Men der er forskel på det, og så gå i siden på en mand, når jeg ikke engang er truende.

- Lidt mærkeligt, at der ikke kun er en tiltalt i dag. Han kommer lige tæt nok på min hustru, og så forsøger jeg at holde ham tilbage og at kontrollere situationen.

Efter skubberiet med den medtiltalte i sagen kom det frem i retten, at den danske milliardær brækkede benet og måtte opereres.

En udgift, som han selv måtte lægge ud for, eftersom han ikke er bosat i Danmark. Ifølge ham har der også været tale om andre udgifter.

- Det er jo alt fra leje af kørestole til særlig handicaptransport til operationen selv. Alt det her har jeg selvfølgelig betalt for.

- Oven i det kan du lægge, at jeg har været ukampdygtig i nærmest 100 procent i fire måneder. Nu har jeg hørt meget snak om tabt arbejdsfortjeneste herinde, og det kunne da være meget sjovt, hvis det også gjaldt mig som offer, fortæller ham.

- Hvor mange penge har der været tale om?

- Det kan I nok selv regne ud, at det bliver noget højere. Jeg kan ikke sige om, det er syv eller otte cifre.

- Er det et to cifret millionbeløb?

- Nu er jeg jo rimelig højt lønnet, så hvis jeg ikke kan arbejde, så ja.

- Har det påvirket din økonomiske situation?

- Selvfølgelig har det det. Det har jo ødelagt alt forretning, jeg har haft gang i en længere periode, simpelthen fordi jeg ikke har kunne varetage mit arbejde, fortæller den danske milliardær.

Den danske milliardær søger vi sin beskikkede bistandsadvokat et erstatningskrav på de lidt over 71.000 kroner.

Det blev tirsdag vurderet i retten, at der ikke vil være tid til procedurerne - derfor er vil procedurerne i sagen blive fremlagt tirsdag 8. oktober, hvor der også ventes at falde dom i sagen.

Sponsoreret indhold