Krimi7 timer siden

Dansk rapper skal i retten på ny: Truede med kniv ved legeplads

Sidste år blev sagen mod en dansk stjernemusiker udsat - nu er den berammet til at skulle for retten på ny. Han risikerer at blive idømt en fængselssstraf
Den populære musiker har spillet på de største scener rundt om i landet - nu tager han snart plads på anklagebænken ved retten, fordi han ifølge politiet har truet en forurettet med en kniv.
Den populære musiker har spillet på de største scener rundt om i landet - nu tager han snart plads på anklagebænken ved retten, fordi han ifølge politiet har truet en forurettet med en kniv.
 Modelfoto: Colourbox

LÆS OGSÅ: "Roskilde-manden" tilbage i retten: Så alvorlige er anklagerne mod ham

Som SE og HØR beskrev i november måned sidste år, så har en dansk stjernemusiker rodet sig ud i en alvorlig straffesag, efter han er i marts sidste år angiveligt havde en kontrovers med en ukendt person.

Derfor er han blevet tiltalt af Københavns Politis Anklagemyndighed, sin blandt andet mener, at han truede en ukendt mandsperson med en kniv, inden han brugte den til at punktere personens bildæk.

SE og HØR var til stede under det første retsmøde i sagen, som endte med at blive udsat, fordi et vidne havde ringet til Retten på Frederiksberg og meldt sig syg.

Nu er sagen dog blevet berammet på ny, og musikeren skal derfor møde op ved Retten på Frederiksberg 6. maj.

Siden retsmødet tilbage i november, har stjernemusikeren fået nedlagt et navneforbud i sagen, hvorfor det ikke er muligt for SE og HØR at beskrive hans identitet nærmere.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-04-25/_MHO9298.jpg
Sagen kommer til at blive behandlet ved Retten på Frederiksberg.
 Foto: Martin Høien / Aller Medier

Truede offer med kniv ved legeplads

Sagen mod musikeren startede 8. marts i år, hvor stjernen befandt sig ved en skoles legeplads, hvor han tilsyneladende havde en voldsom kontrovers med en ukendt person.

Politiet mener, at musikeren i den forbindelse endte med at trække en kniv, som han brugte til at true den forurettede i sagen med.

Herefter brugte han ligeledes kniven til at punktere offerets dæk i den bil, som personen var kørende i.

Ved samme lejlighed er musikeren også tiltalt for at have været i besiddelse af en ulovlig kniv på et offentligt sted.

Fandt mindre våbenlager under ransagning

Den voldsomme episode fandt sted om formiddagen 8. marts - politiet fandt tilsyneladende først frem til stjernemusikeren om aftenen, hvor hans hjem blev ransaget.

For den fremadstormende musiker er også tiltalt for et forhold omhandlende våbenbekendtgørelsen og endnu en overtrædelse af knivloven.

Politiet har undet et besøg i musikerens lejlighed fundet flere ulovlige knive - der er tale om to gerber knive/macheter, som begge var over tolv centimeter, ligesom der blev fundet en kastestjerne med tre fold- og låsbare blade på hver seks centimeter.

Derudover fandt betjentene en totenschlæger på den populære musikers adresse.

Tilbage i november oplyste mandens forsvarsadvokat, at de ikke havde nogen kommentarer til sagen.

SE og HØR forsøger på ny at få en kommentar fra musikeren.

Sponsoreret indhold