Krimi7. juni 2023

Dansk rapper stak mand ned: Nu er han løsladt fra fængslet

Rapperen Jamaika er endelig på fri fod efter flere år i fængslet
Rapperen Jamaika er atter på fri fod efter at have siddet i fængsel i en årrække.
Rapperen Jamaika er atter på fri fod efter at have siddet i fængsel i en årrække.
 Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Dansk rapper for retten endnu engang

"Endelig fri."

Ordene falder på den danske rapper Jamaikas Instagram, hvor han bliver budt velkommen ud af flere af sine kollegaer.

Kommentaren kommer fra et andet stort navn på den danske hiphop-scene Sivas.

Jamaika, der bærer det borgerlige navn Sharmarke Omar Ali, blev tilbage i 2021 idømt forvaring for et alvorligt knivoverfald, vold og vidnetrusler.

I første omgang blev rapperen idømt en forvaringsstraf, der dog siden blev omstødt til en fængselsdom på tre et halvt år.

Straffen har den 27-årige kunstner nu udstået, viser flere opslag på de sociale medier, hvor man kan se den nyligt løsladte rapper fejre sin frihed bag på en ATV.

'Let's get it,' skriver en af hans andre kollegaer, Carmon.

Jamaika udgav senest ep'en "Dedikeret", som blev udgivet mens han var på flugt fra politiet.

Ved flere lejligheder hånede rapperen ordensmagten på Instagram, hvor han sendte flere stikpiller til de søgende betjente.

Sponsoreret indhold