Krimi1. oktober 2024

Dansk skuespiller skal i retten: Var i besiddelse af 130 kilo kokain, mener politiet

Anklagemyndigheden mener, at den danske skuespiller har været i besiddelse af 130 kilo kokain i en periode på godt og vel seks måneder
Skuespilleren er tiltalt ved Københavns Byret.
Skuespilleren er tiltalt ved Københavns Byret.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Byrådspolitiker i retten: Begik vold mod kvinde under en bytur

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

En 33-årig dansk skuespiller, som er kendt fra flere danske film, tager inden længe plads på anklagebænken i Københavns Byret.

Han er nemlig sigtet i en stor kokainsag, der handler om 130 kilo kokain.

Det fremgår af retsmødebegæringen, som SE og HØR er i besiddelse af.

Sagen bliver kørt som en tilståelsessag i Københavns Byret i næste uge.

Da der er tale om en tilståelsessag, er skuespilleren sigtet og ikke tiltalt i sagen.

Helt konkret mener anklagemyndigheden, at den danske skuespiller i perioden fra oktober 2023 til april 2024 har været i besiddelse af 130 kilo kokain.

Ifølge politiet har han været det sammen med to medgerningsmænd - hvis sager bliver behandlet særskilt - og andre uidentificerede medgerningspersoner, som alle har forsøgt at videreoverdrage den store mængde kokain til et større antal personer.

I denne periode indgik den ene af medgerningsmændene en aftale med ukendte, udenlandske leverandører om køb og levering af 135 kilo kokain, er politiets opfattelse.

Den 33-årige danske skuespiller er sigtet for - efter instruktion og vejledning - at have modtaget en picnickurv ni gange, som alle gange indeholdt 13 kilo kokain.

Picnickurvene med kokain modtog skuespilleren fra en lastbil og en varebil, mener politiet.

Det fremgår videre af anklageskriftet, at den danske skuespiller også i perioden fra oktober 2023 til april 2024 to gange modtog en pose med kokain i - også med 13 kilo kokain per gang.

Skuespilleren tager inden længe plads på anklagebænken i Københavns Byret.
Skuespilleren tager inden længe plads på anklagebænken i Københavns Byret.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er politiets opfattelse, at skuespilleren har modtaget picnickurvene og poserne fra blandt andet et område tæt ved Nemlig.com og en parkeringsplads ud for McDonald's.

Efter at have modtaget picnickurvene og poserne har den danske skuespiller opbevaret kokainen på en adresse i København og derefter løbende videredistribueret kokainen til adskillige ukendte personer, mens en af medgerningspersonerne har modtaget betaling fra modtagerne for kokainen, mener anklagemyndigheden.

Alt i alt mener anklagemyndigheden, at den danske skuespiller over en periode på godt og vel seks måneder har været i besiddelse af 130 kilo kokain.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra skuespillerens forsvarsadvokat Danni Richter Larsen i forhold til sagen, men han er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold