Dansk stjerne i sexskandale: Nu laver han comeback
Det er næsten et år siden den danske golfstjerne Thorbjørn Olesen sidst har sat sine golfsko på greenen.
Lige siden 6. august sidste år har han siddet på sidelinjen og været suspenderet fra at kunne spille golf på topplan.
Den 30-årige golfspiller blev for et år siden anholdt i Heathrow lufthavnen efter en flyrejse fra USA til London.
Artiklen forsætter under billedet.
Thorbjørn Olesen i midten ved siden kronprins Frederik. Foto: Lars H. Laursen
Her skulle danskeren ifølge politiet have overfaldet personalet og en kvinde ombord, hvilket har fået politiet i London til at tiltale ham for tre forskellige forhold.
Torsdag kan han igen svinge køllen efter et års pause, efter den europæiske golf-organisation, European Tour, har taget danskeren til nåde.
Thorbjørn Olesen har allerede været i retten flere gange, hvor han nægter sig skyldig i anklagerne. Men selve retssagen er blevet udskudt til december måned 2021.
Det har fået European Tour til at løfte suspenderingen af danskeren.
Artiklen forsætter under billedet.
Thorbjørn Olesen til golfturneringen Made in Denmark sammen med Peter Schmeichel. Foto: René Schütze
Hero Open, der starter torsdag i den engelske by Birmingham, er Thorbjørn Olesen igen er at finde på startlisten. European Tour skriver i en pressemeddelse, at danskeren kan spille igen, fordi de mener, at sagsbehandlingen er for lang. De vil tage stilling til sagen igen, når retssagen er afsluttet.Sagen skulle have været for retten, men på grund af coronavirussen og lukkede retssale i London er den nu udskudt til 6. december 2021.
Dermed skal han vente 854 dage, før sagen bliver afgjort.
29. juli sidste år fløj danskeren hjem fra en golfturnering i Nashville USA, hvor han ifølge politiet skulle han have overfaldet flypersonalet, tisset i gangen og forulempet en kvinde, der sov på 1. klasse.