Dansk toppolitiker udsat for trusler: - Du og dit barn fortjener at dø
Søndag aften modtog det Radikale folketingsmedlem Zenia Stampe en række dødstrusler rettet mod hende selv og hendes familie.
På Facebook skriver politikeren, at hun var alene hjemme med sine børn, da hun modtog truslerne.
’Du og dit barn fortjener at dø! Helst dit klamme afkom først, så du kan lide, og først flere år senere, efter du har levet i mørk depression, da skal du en langsom og smertefuld død’, skriver en ukendt person søndag til hende på Messenger.
Under aftensmaden søndag aften ringede Zenia Stampes mand, der ikke var hjemme. Han var urolig for sin familie.
Kort for inden, var han blevet ringet op af en ukendt mand, der havde sagt til ham, at han skulle sige til sin kone: at hun er en møgluder.
Læs opslaget på Facebook her.
Det er langt fra første gang, at folketingsmedlemmet har modtaget dødstrusler.
’Jeg sætter pris på mange ting i politik. Men trusler og chikane mod min familie er ikke af dem,’ skriver hun i opslaget.
Politikeren forventer, at der vil komme flere trusler i løbet af valgkampen. Hun vil dog ikke lade sig skræmme og forsætter sit politiske virke ufortrødent.
Truslen har fået Zenia Stampe til at kontakte politiet, og hun har overleveret de beskeder hun har fået.
Se og Hør forsøger at få en kommentar fra politikeren.