De 5 mest uhyggelige truecrime-serier på Netflix
Netflix er fyldt med vilde og vanvittige serier.
Herunder har vi samlet fem af de mest skræmmende truecrime-serier, der lige nu er tilgængelige på Netflix.
1) Don't fuck with cats
Internettet er uden grænser. Det er det vilde vesten. Du kan lægge alt op, sige alt, skrive alt – når du vil, og hvor du vil.
Men der er én uskreven regel i cyberspace: Don’t Fuck With Cats!
Sådan indledes Netflix-dokumentaren, der er så grusom, at det er svært at forstå, at den er sand.
Men det er den.
Artiklen fortsætter under billedet...
Den første video, der ledte gruppen på sporet af den sadistiske mand. Foto: Netflix
Dokumentaren har meget passende fået titlen ”Don’t Fuck With Cats” og er den rystende, rædselsfulde – og på ubegribelig vis også sande – historie om en online gruppe, der satte sig for at jagte en ukendt mand, der ikke forstod, hvad begrebet ”Don’t Fuck With Cats” betød.
Den ukendte mand nød at mishandle små killinger, han nød at dele videoerne af sine sadistiske ugerninger. Og han nød at blive jagtet i bedste ”katten efter musen”-stil.
I ”Don’t Fuck With Cats” følger vi denne jagt i al dens gru.
Til sidst lykkedes det gruppen at finde ud af, hvem manden er.
Han hedder Luka Magnotta og er en canadisk fyr, der bag sit pæne og polerede ydre gemmer på en uhyggelig trang til at slå ihjel.
Men gruppen kan ikke finde frem til, hvor han er – og imens bliver han ved med at myrde.
Artiklen fortsætter under billdet...
Der fandtes utallige billeder af denne Luka på internettet - og det lykkedes med hjælp fra gruppen at spore hans lokalitet med hjælp fra netop et billede. Foto: MEGA
En dag tikker en ny video ind.
Den er 11 minutter lang og bærer titlen ”1 Lunatic 1 Ice Pick”.
Og først nu begynder galskaben.
SE og HØR vil ikke afsløre, hvad der sker.
Vi vil i stedet opfordre dig til at se serien, hvis du er fan af true-crime.
Men vi vil gerne allerede nu advare dig. For serien er ikke for børn og barnlige sjæle.
”Don’t Fuck With Cats”, Netflix, 3 afsnit.
3) Amanda Knox
Enten er jeg en psykopat i fåreklæder – eller også er jeg dig.
Sådan indleder Amanda Knox dokumentaren på Netflix.
Dokumentaren er en 1 time og 32 minutter lang fortælling om den amerikanske udvekslingsstuderende, der tilbage i 2008 blev fængslet for det bestialske drab på sin roomate og havnede på forsiden af alle medier.
Hun blev kaldt "hun-djævelen fra Seattle". "Et sexmonster". "En koldblodig psykopat". Og hun blev kaldt "morder".
Artiklen fortsætter under billedet...
(Foto: MEGA)
For både italiensk politi – og ikke mindst medierne – var overbeviste om, at Amanda Knox, dengang 22, havde skåret halsen over på sin roomate, britiske Meredith Kercher på 21 år, efter en brutal sexleg, der endte helt galt.
Men det var ikke kun selve brutaliteten i drabssagen, der vakte mediernes interesse.
Også Amanda Knox var interessant – med det ”engle-agtige ansigt” var der mange, der mente, at djævelen havde fundet den bedste forklædning. Nogle mente også, at Amanda smilede lidt for meget i retten.
Amanda Knox’ smil forsvandt dog brat, da hun i en italiensk retssag blev idømt 26 års fængsel. Hendes medsammensvorne – hendes italienske kæreste gennem fem dage, Raffaele Sollecio – fik 25 års fængsel.
Men sagen sluttede bestemt ikke der – den blev i stedet et eksempel på det, der bedst kan beskrives som hovedløs italiensk retspraksis.
I 2011 blev både Amanda og Raffaele frifundet. I 2014 blev appelrettens dom omstødt – nu var de pludselig skyldige igen.
… og så igen: I foråret 2015 blev de endegyldigt renset for mordet af den italienske højesteret.
Nu kulminerer det hele så i Netflix-dokumentaren ”Amanda Knox”, der er skabt af den danske filmproducer Mette Heidi sammen med de amerikanske instruktører Brian McGinn og Rod Blackhurst.'
3) American Murder: The Family Next Door
- Mit navn er Nickole, og jeg ringer, fordi jeg er bekymret for en af mine veninder.
Sådan indledes en Netflix-dokumentaren, der fortæller den grusomme historie om Chris Watts.
Den amerikanske familiefar begik i august 2018 den ultimative forbrydelse, da han myrdede sin kone, Shanann, der var gravid i 15. uge, samt sine to små døtre.
Den makabre drabssag sendte chokbølger gennem USA og resten af verden og blev forsidestof i flere uger.
Artiklen fortsætter under billedet...
Chris sammen med sin hustru Shanann og parrets to børn. Foto: Netflix
Nu graver den nye dokumentar endnu dybere ned i tragedien, og med hjælp fra indtil nu hemmeligholdte videoklip forsøger den at finde svar på, hvad der fik den tilsyneladende kærlige ægtemand og far til at begå den ultimative forbrydelse.
I de første dage efter drabet fastholdt Chris Watts hårdnakket, at han intet kendte til familiens forsvinden. Han fortalte grådkvalt, at alle tre piger på mystisk vis var forsvundet fra hjemmet i Frederick, Colorado 13. august 2018.
Artiklen fortsætter under billedet...
I begyndelsen fortalte en grådkvalt Chris politiet, at han ikke anede, hvad der var sket med hans hustru og børn. Foto: Netflix
Chris Watts fortalte, at han hastede hjem, hvor han kunne konstatere, at konen og børnene var væk.
Få dage senere stod Chris Watts frem på national tv og bønfaldt sine piger om at komme hjem:
- Jeg føler slet ikke, at dette kan være rigtigt. Det er et mareridt, jeg ikke kan vågne fra, fortalte han på tv.
Politiet havde dog allerede på det tidspunkt mistanke om, at Chris Watts var skyld i pigernes forsvinden.
Få timer efter interviewet på direkte TV indrømmede han da også over for politiet, at han havde taget livet af sin hustru, og han blev anholdt og sigtet.
Dagen efter blev ligene af alle fundet.
4) Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes
To gange lykkedes det for en af USA’s værste massemordere Ted Bundy at flygte. Anden gang nåede han at slå to unge kvinder og en 12-årig pige ihjel i Florida, før politiet fik fat på ham igen i februar 1978.
Hele hans vilde og vanvittige historie udrulles i TV-serien ”Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes”.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ted Bundy. Foto: MEGA
Serien tager udgangspunkt i en række optagelser, der ikke før har været offentliggjort, af samtaler med Ted Bundy. De blev optaget, mens han sad på dødsgangen i statsfængslet i Florida og ventede på at blive spændt fast i den elektriske stol. I optagelserne gav han et lille indblik i sit liv – og ikke mindst sine ugerninger.
Ted Bundy var intelligent, veltalende og charmerende. Han studerede jura, var aktiv i Det Republikanske Parti og frivillig hos en hotline for selvmordstruede.
Han havde en drenget charme, og den udnyttede han, da han fra 1974 til 1978 myrdede en lang række unge kvinder i syv forskellige stater.
Han havde to måder at begå sine drab på. I starten og slutningen af sin tid som massemorder brød han ind hos unge kvinder om natten for at voldtage og dræbe dem.
Men i mellemtiden var han langt mere udspekuleret. Han spillede lettere handicappet, tog en slynge om sin arm, en plastikskinne på sit ben eller kom humpende på et par krykker og bad unge kvinder om at hjælpe med at bære eksempelvis bøger eller en mappe hen til sin bil.
Han var flot og karismatisk, så mange sagde ja.
Det førte dem direkte i døden.
5) Evil Genius
I 2003 blev et 46-årig pizzabud hovedpersonen i et vanvittigt og bestialsk mord, der involverede to pizzaer med pepperoni og pølse, et bombehalsbånd og en dødelig skattejagt.
Artiklen fortsætter under billedet...
(Foto: Police Handout)
Ukendte gerningsmænd havde lokket pizzabuddet i baghold, monterede et bombehalsbånd om hans hals og beordrede ham til at begå et bankrøveri, for ”ellers ville bomben sprænge”. Pizzabuddet og bankrøveren blev anholdt kort efter, hvor han bønfaldt politiet om hjælp – men for sent. Øjeblikke senere sprang bomben for rullende kameraer.
Hele den ufattelige historie er omdrejningspunktet i dokumentaren ”Evil Genius”.
Her fortælles historien om pizzabuddet Brian, der døde på særdeles blodig vis.