Krimi5 timer siden (opd. 3 timer siden)

Den eftersøgte mand er fundet død i en å: Ingen tegn på noget mistænkeligt

Manden nåede at være efterlyst i et døgns tid, før han blev fundet død

Opdateret 14:26: Manden er blevet fundet død i en å. Politiet ser ingen tegn på noget mistænkeligt. Pårørende er underrettet.

En 52-årig mand er væk, og han har været efterlyst siden i går.

Nu tager politiet nye redskaber i brug, for de har nemlig lavet en offentlig eftersøgning af manden med billede.

Det fremgår på politiets hjemmeside.

Familien har ifølge politiet ikke været i kontakt med manden siden 25. november, og de efterlyste ham den 28.

”De er naturligvis meget bekymrede for ham – og det er vi også. Derfor har vi iværksat en større eftersøgning for at finde ham," fremgår det af eftersøgningen.

Den savnede mand er bosiddende i Ravnkilde, og eftersøgningen centrerer sig primært i Rørbæk tæt ved Hobro og i selve Hobro. Begge byer er tæt på Ravnkilde.

Sponsoreret indhold