Dødssygeplejersken taler for første gang: - Dømt for noget jeg ikke har gjort

I retten blev Christina Aistrup Hansen kaldt en 'dødsdjævel' og en 'koldblodig morder'. Hun stod tiltalt for tre drab og et drabsforsøg på gamle og svage patienter på sit arbejde på Nykøbing Falster Sygehus.

I Byretten fik hun en livstidsdom for drabene, men i Landsretten slap hun med fire drabsforsøg og en fængselsdom på 12 år, fordi Retslægerådet ikke med sikkerhed kunne sige, at patienterne var døde af de høje doser medicin.

Christina fortrak ikke en mine, da dommeren i Landsretten afsagde din kendelse.

Siden dengang har hun siddet på en lukket afdeling for kvinder i Jyderup Fængsel afskærmet for omverden.

Tæller ned

I bogen 'Sygeplejersken - en af danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager' taler den 34-årige Christina Aistrup Hansen for første gang offentligt, og her står også flere af sagens andre hovedpersoner frem.

"Jeg er dømt for noget, jeg ikke har gjort", siger sygeplejersken i bogen.

I fængslet tæller hun ned. I marts 2023 har hun udstået to tredjedele af sin straf, og hvis myndighederne bevilger en prøveløsladelse, er det tidligst der, hun kan komme ud.

I bogen beskriver hun sin situation som 'uoverskuelig', og hun fortæller, at hun kun oplever 'få lyspunkter' bag muren.

Hun har sine daglige opkald, som hun bruger til at ringe til forældrene. Og så er der besøgene udefra. Særligt dem fra datteren.

"Mange herinde snakker om, at man en dag kommer til et punkt, hvor man forliger sig med sin dom. Men jeg er ikke nået dertil endnu. Jeg tror ikke, jeg endnu er villig til at slippe min vrede og frustration, og jeg ved ikke, hvad der skal til, for at jeg når dertil. Jeg er bange for, at jeg aldrig kommer til det punkt.

Fascineret af det akutte

Under retssagen og i bogen beskriver kollegaer, hvordan der altid skete meget, når sygeplejersken var på vagt, og de kaldte de vagter, hvor der var meget drama og action for 'Christina-vagter'.

Der var statistisk set også flere dødsfald på afdelingen, når Christina var på arbejde, og flere af sygeplejerske-kollegaerne pegede også på hende som drabsmanden.

"Jeg var helt ekstremt opsøgende i de akutte situationer. For jeg kunne rigtig godt lide dem. Og jeg var enormt fascineret af dem. Folk siger, at det er helt helt unormalt - altså at man godt gider at løbe ned, hver gang der går en alarm. Men sådan var jeg. Jeg lagde heller ikke skjul på, når jeg syntes dagene var kedelige, fordi der ikke kom nogen patienter, forklarer hun selv i bogen.

I retten kom det også frem, at hun lider af en såkaldt 'histronisk personlighedsforstyrrelse, der blandt andet kendetegnes ved tilbøjelighed til drama og søgen efter spænding.

I bogen kommer det også frem, hvordan politiet satte gang i en stor og grundig undersøgelse af alle uforklarlige dødfald på sygeplejerskens vagt helt tilbage til 2009, hvor hun blev ansat.

- Det, man skal huske, er jo, at der altså er jo retsinstanser, der har bedømt de beviser, som er lagt frem, og som har fældet dom på baggrund af dem, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen i bogen.

Politiets Kronvidne

Det var tidligt om morgen i marts 2015, da politiet modtog et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus.

Hun forklarede, at hun mistænkte sin nære kollega for bevist at dræbe sin patiener, og hun frygtede, at det netop var sket igen.

Pernille Kurzmann havde længe haft mistanke om, at Christina tog livet af patienterne.

I retten gik forsvareren hårdt til Pernille. Han undrede sig over, hvor hun var i stand til at sove og spise pandekager med to kollegaer med mistanken, om at Christina på den nattevagt slog patienter ihjel.

- Jeg kan ikke forklare de tbededre end, at det var, som om jeg var to personer. Som om der var en del af mig, der bare gerne ville have, at alting var, som det plejede, siger hun i bogen.

I dag mandag udkommer bogen på Forlaget Lindhardt og Ringhof.