Dommen er faldet: Robert Hansen er skyldig i vold mod ekskæresten Nynne Larsen
Det har været nogle vilde dage i retten på Frederiksberg, først var det tre forhold, så var det to, og meget af retten har været en smule kaotisk.
En masse teknikaliteter og tårer har fyldt retten, hvor anklager Michella Winther-King og forsvarer Erbil Kaya har argumenteret for, hvorvidt den engang så folkekære skuespiller Robert Hansen skulle kendes skyldig i to tilfælde af vold, hvoraf et af dem er af grov karakter, eller ej.
Nynne Larsen i vidneskranken mod Robert Hansen: - Jeg ville passe på ham
Og lidt over middag i dag faldt dommen, efter dommeren samt to domsmænd, der i dette tilfælde var kvinder, havde voteret.
Fire måneders ubetinget fængsel, lyder dommen. Derudover skal han betale sagens omkostninger.
Lige efter domsfældelsen gik Robert Hansen og hans advokat ud, hvorefter de nu har bedt om beætnkningstid.
Tiltalen lød på et tilfælde af vold den 16. november 2020, hvor Robert Hansen har slået Nynne med flere knytnævesalg, hvorefter hun tog på hospitalet.
I tilfældet af grov vold, var Robert Hansen tiltalt for at have smadret en guitar, da han slog ekskæresten med den flere gange i marts 2021.
Nynne Larsen anmeldte først Robert Hansen i sommeren 2022, mere end et år efter deres forhold var slut. Ekskæresten sad også i vidneskranken og fortalte sin side af sagen på første dag i retten, og var noget uenig i det, Robert Hansen havde forklaret samme dag.
Vil du læse mere om retssagen, kan du på bagkant læse livebloggen fra retten lige HER.