Drabet på John F. Kennedy: - De har dræbt min mand! Jeg har hans hjerne i hænderne!

Bang! Bang! Bang! Tre skud affyret fredag den 22. november 1963 klokken 12.30.

Den første kugle borer sig igennem hendes mands højre skulder, men den dræber ham ikke.

Det gør kugle nummer to.

Den kugle flænser igennem mandens tinding og efterlader ham livløs på bagsædet af den sorte Lincoln Continental. Hun sidder lige ved siden af – fuldstændig fortvivlet, forstenet, forvirret.

Blodet fra hendes mand har skændet hendes pink Chanel-frakke.

I de første sekunder forsøger Jackie at gribe fat i sin døende mand.

Hun opgiver og vakler i stedet op på bilens bagende – noget hun senere hen ikke kan huske at have gjort.

Secret Service-agenten Clint Hill får hende gennet tilbage på sædet, mens bilen tordner afsted mod hospitalet.

Guvernør Connally og hans kone Nellie, der har siddet mindre end én meter fra mareridtet, hører Jackies skrig:

- De har dræbt min mand! Jeg har hans hjerne i hænderne!

Skuddene, der dræbte USA’s 35. præsident i november 1963, efterlod en hel nation – en hel verden – og ikke mindst en kærlig kone – i lige dele sorg og chok.

I dag det præcis 61 år siden, at John F. Kennedy blev skudt og dræbt under en kortegetur i Dallas, Texas.

I den forbindelse fortæller SE og HØR her, hvordan Jackie Kennedy oplevede minutterne og timerne efter mordet på sin præsidentmand.

Præsidentparret Kennedy er i Dallas, Texas, fordi det er nødvendigt.

Hendes mand vandt kun valgkampen i 1960 med et snævert flertal, og det er derfor ikke givet, at han vil vinde næste valg, der skal afholdes i 1964.

Derfor har Air Force One-flyet fragtet Jackie og hendes 46-årige præsidentmand til Dallas, Texas, hvor parret nu skal på en 16 kilometer lang charmetur gennem byen i åben kortege.

Vejret har drillet lidt. Man har været bange for, at regnen fortsatte, så kalechen på den sorte Lincoln Continental skulle på.

Men nu – klokken 11.40 – skinner solen, kalechen kan komme af, og Jackie og hendes præsidentmand sætter sig ind på bagsædet af bilen.

Foran dem sidder byens guvernør Connally og hans kone Nellie på klapsæder.

Turen bør ikke tage mere end 45 minutter. Man regner med, at 150.000-200.000 Dallas-indbyggere har taget opstilling på ruten for at få et glimt af kendis-parret.

De mange tilskuere jubler, vinker og hujer, når kendis-parret kører forbi.

Kortegen når Dealey Plaza i midten af Dallas præcis klokken 12.29. Nellie Connally vender sig mod præsidenten og siger:

- Hr. præsident. Du kan ikke sige, at Dallas ikke elsker dig.

- Nej, det kan jeg ikke, lyder svaret.

Det bliver John F. Kennedys sidste ord.

Mindre end ét minut senere – klokken 12.30 – rammer den første kugle Jackies mand.

Kuglen borer sig ind i hans højre skulder og flyver ud gennem hans hals, inden den rammer guvernør Connally i ryggen.

Jackie griber fat i Kennedys venstre arm og rykker tættere på sin sårede mand.

Under 10 sekunder senere rammer kugle nummer to.

Den rammer ham i tindingen, og hans hoved eksploderer i et inferno af rødt og pink.

I de første sekunder forsøger Jackie at gribe fat i sin mand, der sidder livløs og døende i den sorte Lincoln Continental.

Hun opgiver og vakler i stedet op på bilens bagende – noget hun senere hen ikke kan huske at have gjort.

Secret Service-agenten Clint Hill får hende gennet tilbage, og bilen tordner afsted mod Parkland Memorial Hospital.

Guvernør Connally og hans kone Nellie, der har siddet mindre end én meter fra mareridtet, hører Jackies skrig:

- De har dræbt min mand! Jeg har hans hjerne i hænderne!

I et interview med Life Magazine en uge efter sin mands død forsøger Jackie at beskrive mareridtet i bilen:

- Hele vejen mod hospitalet sad jeg bøjet over ham, mens jeg sagde ”Jack, Jack, kan du høre mig? Jeg elsker dig”. Jeg forsøgte at holde det øverste af hans hoved på plads for at holde…

Jackie kunne ikke færdiggøre sætningen i interviewet med Life Magazine.

Den sorte Lincoln Continental med den døende præsident når hospitalet otte minutter efter, at første skud lød.

Jackie forlanger at blive lukket ind i Trauma Room 1, hvor lægerne kæmper en brav, men forgæves og umulig kamp for at redde hendes mands liv.

Skuddet i hans tinding er dødeligt, og han har 0 procents chance for at overleve.

Lægerne tilbyder Jackie noget beroligende medicin, men hun takker nej.

Hun fastholder også at beholde sin pink Chanel-frakke på, selv om den er sølet til i blod og hjernemasse.

Marion Thomas Jenkins, anæstesioverlægen, bemærker, at Jackie holder noget i sine hænder. Det viser sig at være et stykke af hendes mands kranie.

Lægerne erklærer USA’s præsident død klokken 13.00, og mens hele præsidentens chokerede stab forsøger at få klarhed og overblik over tragedien, viger Jackie ikke fra sin mands side.

Lægerne på Parkland Memorial Hospital forsøger uden held at overbevise Secret Service om, at liget af John. F. Kennedy bør blive på hospitalet, så der dér kan blive foretaget en fyldestgørende obduktion.

Agenterne forlanger i stedet, at liget skal flyves tilbage til Washington, og omkring klokken 14.00 bliver kisten med John F. Kennedy placeret ombord Air Force One. En række sæder må flyttes, så der kan blive plads til kisten.

Længere foran i flyet står Jackie sammen med 26 andre af den nærmeste stab.

Stadig iført sin pink Chanel-kjole og med chokket malet i ansigtet ser hun Lyndon B. Johnson hæve højre arm og hånd. To timer og otte minutter efter mordet på John F. Kennedy gentager han de 35 ord, der gør ham til USA’s 36. præsident.

"I do solemnly swear that I will faithfully execute the Office of President of the United States, and will to the best of my ability, preserve, protect and defend the Constitution of the United States”.

Han afslutter eden med ordene “So help me God”.

Jackie beholder sit blodige tøj på under den to timer lange flyvetur hjem til Washington. Hun beholder det på gennem natten, hvor hendes mand bliver obduceret på Bethesda Naval Hospital, og hun også er også iført den blodige frakke, da kisten med hendes døde mand i de tidlige morgentimer, lørdag den 23. november, bliver båret ind i Det Hvide Hus’ East Room.

Flere gange forsøger staben at få Jackie til at tage den blodsølede Chanel-frakke af.

- Nej, siger hun.

- Lad dem se, hvad de har gjort ved John!

Efterskrift:

Dagen efter attentatet tog Jackie den pink Chanel-frakke af, lagde den i en kasse og gav den til John F. Kennedys mor. Moderen opbevarede frakken på sit loft, indtil den blev afleveret til National Archives i Maryland. Frakkens præcise placering er den dag i dag ikke kendt. Den er aldrig blevet renset.

Den sorte Lincoln Continental blev ompolstret og blev taget i brug igen.

John F. Kennedy fik en statsbegravelse 25. november 1963. Repræsentanter fra over 90 lande deltog. Han ligger begravet på Arlington National Cemetery i Virginia.

Jackie og børnene forblev i Det Hvide Hus i to uger efter John. F. Kennedys død.

Præsident Johnson tilbød Jackie en ambassadørpost i Frankrig, fordi han ønskede ”at gøre noget godt for hende”. Hun takkede nej, ligesom hun også takkede nej til ambassadørposter i Mexico og England.

På Jackies opfordring valgte præsident Johnson at omdøbe Florida Space Center til John F. Kennedy Space Center.

14. januar 1964 lavede hun et TV-interview, hvor hun takkede for de ”hundretusindvis af hilsner”, som hun havde modtaget.

20. oktober 1968 giftede Jackie sig med hendes mangeårige ven, den græske millionær Aristotle Onassis.

Han døde 15. marts 1975. Jackie døde af kræft 19. maj 1994 i en alder af 64 år.

Jackie og John F. Kennedy fik fire børn: Caroline og John. En datter var dødfødt, en søn døde som spæd.

John F. Kennedys morder, Sovjet-sympatisøren Lee Harvey Oswald, blev selv skudt og dræbt to dage efter mordet på Kennedy.